En folkefiende
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
KØBENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN)
GRÆBES BOGTRYKKERI
1882
1.utg: [II]
Handlingen foregår i en kystby i det sydlige Norge.
Aften i doktorens dagligstue, der er 
tarveligt men net udstyret og møbleret. På sidevæggen til højre er to døre, hvoraf den fjerneste fører ud til forstuen og den nærmeste ind til doktorens arbejdsværelse. På den modsatte væg, lige over for døren til forstuen, er en dør til familjens øvrige værelser. Midt på samme væg står kakkelovnen, og nærmere mod forgrunden en sofa med spejl over og foran sofaen et ovalt bord med tæppe. På bordet en tændt lampe med skærm. I baggrunden en åben dør til spisestuen. Dækket aftensbord med lampe på derinde.
tarveligt men net udstyret og møbleret. På sidevæggen til højre er to døre, hvoraf den fjerneste fører ud til forstuen og den nærmeste ind til doktorens arbejdsværelse. På den modsatte væg, lige over for døren til forstuen, er en dør til familjens øvrige værelser. Midt på samme væg står kakkelovnen, og nærmere mod forgrunden en sofa med spejl over og foran sofaen et ovalt bord med tæppe. På bordet en tændt lampe med skærm. I baggrunden en åben dør til spisestuen. Dækket aftensbord med lampe på derinde.Billing sidder inde ved spisebordet med en serviet under hagen. Fru Stockmann står ved bordet og rækker ham et fad med et stort stykke oksesteg. De øvrige pladse om bordet er forladte, bordtøjet i uorden, som efter et endt måltid.
bordtøjet i uorden, som efter et endt måltid.
FRU STOCKMANN
BILLING
spisende
Det smager aldeles fortræffeligt, – ganske udmærket.
FRU STOCKMANN
De ved jo, hvor nøje Stockmann holder på sin bestemte spisetid –
Det gør mig slet ingen ting. Jeg synes næsten det smager bedst, når jeg kan sidde og spise sådan ganske alene og uforstyrret.
HIS: 532
FRU STOCKMANN
Ja-ja, når det bare smager Dem, så – (lytter mod forstuen) Der kommer visst Hovstad også.
BILLING
Kanske det.
BYFOGDEN
Ærbødigst godaften, svigerinde.
FRU STOCKMANN
går ind i dagligstuen
BYFOGDEN
Jeg gik just forbi og så – (med et blik mod spisestuen)
Å, men De har nok selskab, lader det til.
Nej aldeles ikke; det er rent tilfældigt. (hurtigt) Vil De ikke gå ind og ta’ en bid med?
BYFOGDEN
FRU STOCKMANN
Å men for én gangs skyld –.
HIS: 533
BYFOGDEN
BYFOGDEN
FRU STOCKMANN
Nej, han er gåt en liden tur efter maden, – han og gutterne.
FRU STOCKMANN
Nej, det er nok ikke ham. (det banker) Vær så god!
Redaktør Hovstad kommer fra forstuen.
HOVSTAD
Ja, De får undskylde; men jeg blev opholdt nede i trykkeriet. Godaften, herr byfogd.
BYFOGDEN
hilser lidt stivt
Herr redaktør. Kommer formodentlig i forretninger?
HIS: 534
HOVSTAD
Tildels. Der er noget, som skulde ind i bladet.
BYFOGDEN
Kan tænke mig det. Min bror skal være en særdeles frugtbar forfatter i «Folkebudet», hører jeg.
HOVSTAD
Ja, han tillader sig at skrive i «Folkebudet», når han har et sandhedens ord at sige om et og andet.
FRU STOCKMANN
til Hovstad
Men vil De ikke –? (peger mod spisestuen)
BYFOGDEN
HOVSTAD
Nej, det synes jeg også.
BYFOGDEN
HIS: 535
BYFOGDEN
FRU STOCKMANN
Det samme siger Tomas også.
BYFOGDEN
BYFOGDEN
HOVSTAD
Og det er der jo udsigt til, hører jeg.
BYFOGDEN
Det tegner meget lovende. Hver dag indløber der forespørgsler om boliger og sådant noget.
HIS: 536
BYFOGDEN
Har han nu skrevet noget igen?
HOVSTAD
Dette her er noget, han skrev ivinter; en anbefaling for badet, en fremstilling af de gunstige sundhedsforholde her hos os. Men dengang lod jeg opsatsen ligge.
HOVSTAD
Nej, ikke det; men jeg syntes, det var bedre at bie til nu udover våren; for nu begynder jo folk at ruste sig og tænke på sommerophold –
BYFOGDEN
Meget rigtigt; overmåde rigtigt, herr Hovstad.
FRU STOCKMANN
Ja, Tomas er såmænd utrættelig, når det gælder badet.
BYFOGDEN
Nå, han står jo også i badets tjeneste.
HOVSTAD
Ja, og så er det jo også ham, som har skabt det fra først af.
BYFOGDEN
Er det ham? Ja så? Ja, jeg hører jo undertiden, at visse folk er af den mening. Men jeg trode dog rigtignok, at jeg også havde en beskeden andel i dette foretagende.
HIS: 537
FRU STOCKMANN
Ja, det siger Tomas altid.
Ja, hvem nægter det, herr byfogd? De har sat sagen i gang og ført den ud i det praktiske liv; det ved vi jo alle. Men jeg mente bare, at idéen kom fra først af fra doktoren.
BYFOGDEN
FRU STOCKMANN
Men, kære svoger –
FRU STOCKMANN
Gå så ind og få Dem noget tillivs, herr Hovstad; så kommer visst min mand imens.
HOVSTAD
Tak; en liden bid kanske.
Han går ind i spisestuen.
BYFOGDEN
noget dæmpet
Men hvad er nu det værd at bry sig om? Kan ikke De og Tomas dele æren som brødre?
BYFOGDEN
Jo, det skulde jo synes så; men det er nok ikke alle og enhver, som nøjes med at dele, lader det til.
FRU STOCKMANN
Hun går hen og åbner døren til forstuen.
DOKTOR STOCKMANN
ler og støjer derude
Kaptejn Horster kommer indenfor og hilser på fruen.
DOKTOR STOCKMANN
i døren
Han driver Horster ind i spisestuen. Ejlif og Morten går også derind.
HIS: 539
DOKTOR STOCKMANN
vender sig i døren
Å, er det dig, Peter! (går hen og rækker ham hånden) Nej, det var da inderlig morsomt.
BYFOGDEN
Jeg må desværre gå om et øjeblik –
FRU STOCKMANN
Nej visst; vandet står og koger.
Hun går ind i spisestuen.
BYFOGDEN
Toddy også –!
DOKTOR STOCKMANN
Ja, slå dig bare ned, så skal vi ha’ det hyggeligt.
DOKTOR STOCKMANN
Men dette her er da ikke noget gilde.
Jeg synes dog – (ser mod spisestuen) Det er mærkværdigt, at de kan sætte al den mad tillivs.
HIS: 540
DOKTOR STOCKMANN
gnider hænderne
BYFOGDEN
Tør jeg spørge, hvad her skulde være at «rode op i», som du udtrykker dig?
DOKTOR STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
BYFOGDEN
Finder du virkelig det?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, du kan naturligvis ikke se det så godt som jeg. Du har jo alle dine dage levet med i dette her; og så sløves indtrykket. Men jeg, som måtte sidde der
nordpå i min afkrog i alle disse mange år, næsten aldrig se et fremmed menneske, som havde
nordpå i min afkrog i alle disse mange år, næsten aldrig se et fremmed menneske, som havde HIS: 541
et vækkende ord at sige mig, – på mig virker det, som om jeg var flyttet midt ind i en mylrende verdensby –
BYFOGDEN
Hm; verdensby –
DOKTOR STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
BYFOGDEN
Gud bevares –
DOKTOR STOCKMANN
Å jo, du kan vel tænke dig, at det var trangt for os mangen gang deroppe. Og nu at kunne leve som en herremand! Idag, for exempel, havde vi oksesteg til middag; ja, vi har havt af den til aftens også. Vil du ikke smage på et stykke? Eller skal jeg ikke vise dig den ialfald? Kom her –
BYFOGDEN
Nej, nej, på ingen måde –
HIS: 542
DOKTOR STOCKMANN
BYFOGDEN
Ja, jeg har bemærket det.
DOKTOR STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
Å jo, nu kan jeg nok tillade mig det. Katrine siger, at jeg tjener næsten lige så meget, som vi bruger.
BYFOGDEN
Næsten, ja –!
DOKTOR STOCKMANN
HIS: 543
DOKTOR STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
For resten øder jeg sandelig ikke noget til unytte, Peter. Men jeg synes da ikke jeg kan nægte mig den hjertens glæde at se mennesker hos mig. Jeg trænger til det, ser du. Jeg, som livsfornødenhed at være sammen med unge, kække, frejdige mennesker, frisindede mennesker, virkelystne –; og det er de, alle de, som sidder og spiser så godt derinde. Jeg vilde ønske, du kendte lidt til Hovstad –
1.utg: 15
har siddet så længe udestængt, – for mig er det en livsfornødenhed at være sammen med unge, kække, frejdige mennesker, frisindede mennesker, virkelystne –; og det er de, alle de, som sidder og spiser så godt derinde. Jeg vilde ønske, du kendte lidt til Hovstad –
DOKTOR STOCKMANN
En opsats af mig?
BYFOGDEN
Ja, om badet. En opsats, som du havde forfattet ivinter.
DOKTOR STOCKMANN
Å den, ja! – Nej, men den vil jeg ikke ha’ ind nu for det første.
BYFOGDEN
Ikke det? Da finder jeg dog, at det netop nu vilde være den belejligste tid.
HIS: 544
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det kan du ha’ ret i; under almindelige forholde – (går henover gulvet)
DOKTOR STOCKMANN
standser
BYFOGDEN
BYFOGDEN
HIS: 545
BYFOGDEN
BYFOGDEN
Jo, for det er dette, min gode Tomas, som du aldrig synes at ville lære. Men pas på; du kommer nok engang til at bøde for det, – sent eller tidligt. Nu har jeg sagt dig det. Farvel.
BYFOGDEN
Han går.
FRU STOCKMANN
Men, kære Tomas, hvad har du da nu gjort ham igen?
HIS: 546
DOKTOR STOCKMANN
Ingen verdens ting. Han kan da ikke forlange, at jeg skal gøre ham regnskab, før tiden kommer.
Hovstad, Billing og Horster har rejst sig fra spisebordet og kommer ind i dagligstuen. Ejlif og Morten kommer lidt efter.
BILLING
strækker armene
Ah, efter et sligt måltid føler man sig, gud døde mig, som et nyt menneske.
HOVSTAD
Byfogden var nok ikke i det lyse hjørne ikveld.
HOVSTAD
Det var nok især os i «Folkebudet», han ikke kunde fordøje.
FRU STOCKMANN
De kom da tålelig godt ud af det med ham, synes jeg.
HOVSTAD
Å ja; men det er nu ikke andet end en slags våbenstilstand.
HIS: 547
BILLING
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
som går mod spisestuen
Nu kommer jeg med den.
DOKTOR STOCKMANN
Herrerne sætter sig om bordet. Fru Stockmann bringer et bræt, hvorpå kogemaskine, glasse, karafler og øvrigt tilbehør.
kogemaskine, glasse, karafler og øvrigt tilbehør.
FRU STOCKMANN
Jo det skal vi nok. (mens toddyen blandes) Og så cigarerne frem. Ejlif, du ved visst, hvor kassen står. Og du, Morten, kan ta’ min pibe. (gutterne går ind i værelset til højre) Jeg har en mistanke om, at Ejlif kniber en cigar en gang imellem; men jeg lader som ingenting. (råber) Og så min kalot, Morten! Katrine, kan ikke du sige ham, hvor jeg har lagt den. Nå, han har den jo! (gutterne bringer det forlangte) Vær så god, mine venner. Jeg holder mig til piben, ved I; denne her har gjort mangen uvejrs-tur
kalot, Morten! Katrine, kan ikke du sige ham, hvor jeg har lagt den. Nå, han har den jo! (gutterne bringer det forlangte) Vær så god, mine venner. Jeg holder mig til piben, ved I; denne her har gjort mangen uvejrs-tur HIS: 548
sammen med mig deroppe i Nordland. (klinker) Skål! Ah, det er rigtignok noget bedre at sidde her trygt og lunt.
FRU STOCKMANN
som sidder og strikker
Skal De snart sejle, kaptejn Horster?
HORSTER
I næste uge tænker jeg at bli’ færdig.
HORSTER
Ja, det er meningen.
BILLING
Men så kan De jo ikke ta’ del i det nye formandsvalg.
HORSTER
Skal her være nyt valg?
BILLING
Ved De ikke det?
HORSTER
Nej, jeg blander mig ikke i de sager.
BILLING
Men De bryr Dem da vel om de offentlige anliggender?
HORSTER
Nej, jeg forstår mig ikke på sligt.
HIS: 549
BILLING
Alligevel; en må være med at stemme ialfald.
HORSTER
De, som ikke skønner sig på det, også?
BILLING
HORSTER
Kan hænde det er bra’ på landjorden; men ombord vilde ikke det gå godt.
HOVSTAD
Det er underligt, at de fleste sjøfolk bryr sig så lidet om landets sager.
DOKTOR STOCKMANN
Sjøfolk er som trækfuglene; de føler sig hjemme både i syd og i nord. Men derfor må vi andre være desto virksommere, herr Hovstad. Kommer der noget almengavnligt i «Folkebudet» imorgen?
HIS: 550
HOVSTAD
Så? Nu havde vi netop så god plads, og jeg synes, det var just den belejligste tid –
Ja ja, det kan De nok ha’ ret i; men De må vente alligevel. Jeg skal siden forklare Dem –
Petra, i hat og kåbe og med en del skrivebøger under armen, kommer ind fra forstuen.
PETRA
Godaften.
DOKTOR STOCKMANN
Godaften, Petra; er du der?
Gensidige hilsener; Petra lægger tøjet og bøgerne fra sig på en stol ved døren.
DOKTOR STOCKMANN
Nå, så gør dig tilgode, du også.
BILLING
Skal jeg lave et lidet glas til Dem?
PETRA
kommer hen til bordet
Tak, jeg vil heller selv; De laver det altid for stærkt. Men det er sandt, far, jeg har et brev til dig. (går hen til stolen, hvor tøjet ligger)
HIS: 551
DOKTOR STOCKMANN
Et brev! Fra hvem?
DOKTOR STOCKMANN
rejser sig og går hen imod hende
Og så bringer du det først nu!
DOKTOR STOCKMANN
griber brevet
FRU STOCKMANN
Er det det, du har ventet så på, Tomas?
DOKTOR STOCKMANN
Ja netop; nu må jeg straks ind –. Hvor skal jeg finde et lys, Katrine? Er der nu ingen lampe i mit værelse igen!
DOKTOR STOCKMANN
Godt, godt. Undskyld et øjeblik –
Han går ind i værelset til højre.
FRU STOCKMANN
Jeg ved ikke; i de sidste dage har han spurgt så tidt efter postbudet.
BILLING
Formodentlig en udenbys patient –
PETRA
nipper til glasset
To timer.
PETRA
sætter sig ved bordet
Fem timer.
FRU STOCKMANN
Og iaften har du stile at rette, ser jeg.
PETRA
En hel bunke, ja.
PETRA
Ja; men det er bra’. En blir så dejlig træt bagefter.
BILLING
Synes De om det?
PETRA
Ja, for så sover en så godt.
MORTEN
Du må være svært syndig, du, Petra.
PETRA
Syndig?
FRU STOCKMANN
Nå, nå, Ejlif!
BILLING
ler
Nej, det er udmærket.
HIS: 554
MORTEN
Nej, det vil jeg ikke.
HOVSTAD
Ja, men hvad vil du da bli’ til i verden?
MORTEN
Ja, så kunde jeg jo bli’ hedning da.
BILLING
Det holder jeg med dig i, Morten! Jeg siger akkurat det samme.
FRU STOCKMANN
gør tegn
Nej visst gør De ikke, nej, herr Billing.
BILLING
HIS: 555
FRU STOCKMANN
Nu skal I gå ind med jer, gutter; I har visst noget at læse over til imorgen.
EJLIF
Jeg kunde da gerne få bli’ en stund –
FRU STOCKMANN
Ikke du heller; gå så begge to.
Gutterne siger godnat og går ind i værelset til venstre.
HOVSTAD
Tror De virkelig, det kan skade gutterne at høre på sligt?
FRU STOCKMANN
Ja, jeg ved ikke; men jeg synes ikke om det.
PETRA
Ja men, mor, jeg tror det er rent galt af dig.
FRU STOCKMANN
Ja det kan gerne være; men jeg synes ikke om det; ikke her hjemme.
PETRA
Der er så megen usandhed både i hjemmet og i skolen. I hjemmet skal der ties, og i skolen må vi stå og lyve for børnene.
HIS: 556
PETRA
BILLING
Jo, det er nok altfor visst.
PETRA
Havde jeg bare midler til det, så skulde jeg selv oprette en skole, og der skulde det gå anderledes til.
BILLING
Å hvad, midler –
HORSTER
PETRA
ler
Ja, ja, tak skal De ha’; men det blir der nok ikke noget af.
HOVSTAD
PETRA
Nej, ikke endnu; men De skal nok få den i rette tid.
Doktor Stockmann kommer fra sit værelse med det åbne brev i hånden.
HIS: 557
DOKTOR STOCKMANN
svinger brevet
BILLING
Nyt?
FRU STOCKMANN
Hvad er det for noget nyt?
DOKTOR STOCKMANN
En stor opdagelse, Katrine!
HOVSTAD
Så?
FRU STOCKMANN
Som du har gjort?
DOKTOR STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
HIS: 558
HOVSTAD
Hvad mener De med det, herr doktor?
DOKTOR STOCKMANN
standser ved bordet
Er det ikke den almindelige mening, at vor by er et sundt sted?
HOVSTAD
Jo det forstår sig da vel.
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
Ja men, kære Tomas –
DOKTOR STOCKMANN
HOVSTAD
Nu ja, og så?
DOKTOR STOCKMANN
Denne badeanstalt, som kaldes for byens pulsåre, og byens livsnerve og – og fanden ved, hvad det er for noget altsammen –
BILLING
«Byens bankende hjerte» har jeg engang i en festlig stund tilladt mig at –
HIS: 559
DOKTOR STOCKMANN
Å ja, det også. Men ved De så, hvad det i virkeligheden er, dette store, prægtige, lovpriste badeanlæg, som har kostet så mange penge, – ved De, hvad det er?
HOVSTAD
Nej, hvad er det da for noget?
FRU STOCKMANN
Ja, hvad er det da?
PETRA
Badet, far!
HOVSTAD
ligeså
Men, herr doktor –
BILLING
Aldeles utroligt!
DOKTOR STOCKMANN
Hele badeanstalten er en kalket forgiftig grav, siger jeg. Sundhedsfarlig i allerhøjeste Mølledalen, – alt dette her, som lugter så fælt, – det inficerer vandet i spisningsrørene til brøndhuset; og dette samme fordømte giftige smuds siver også ud i stranden –
en kalket forgiftig grav, siger jeg. Sundhedsfarlig i allerhøjeste HU: 217
grad! Alle disse uhumskhederne oppe i Mølledalen, – alt dette her, som lugter så fælt, – det inficerer vandet i spisningsrørene til brøndhuset; og dette samme fordømte giftige smuds siver også ud i stranden –
HIS: 560
HORSTER
Der, hvor sjøbadene ligger?
DOKTOR STOCKMANN
Netop der.
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
Ja, det gjorde der jo også.
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
Det er altså det, du har havt så travlt med!
DOKTOR STOCKMANN
HIS: 561
HOVSTAD
Og den har De nu fåt?
DOKTOR STOCKMANN
viser brevet
FRU STOCKMANN
Det var da en guds lykke, at du kom efter det itide.
DOKTOR STOCKMANN
Ja det må du nok sige.
DOKTOR STOCKMANN
Naturligvis se at få rettet på sagen.
HOVSTAD
Lar det sig altså gøre?
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
Men, snille Tomas, at du har holdt alt dette her så hemmeligt.
HIS: 562
DOKTOR STOCKMANN
PETRA
Nå, men til os her hjemme –
FRU STOCKMANN
Nej men, Tomas –!
DOKTOR STOCKMANN
Nå, nå, til bedstefar da. Jo, nu skal han få noget at forundre sig over, den gamle; han tror jo, jeg er forrykt i hodet; å ja, der er nok flere, som tror det samme, har jeg mærket. Men nu skal de godtfolk få se –; nu skal de bare få se –! (går omkring og gnider hænderne) Her blir et sligt opstyr i byen, Katrine! Du kan aldrig tænke dig det. Hele vandledningen må lægges om.
HOVSTAD
rejser sig
Hele vandledningen –?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det forstår sig. Indtaget ligger for lavt; det må flyttes til et sted meget højere oppe.
HIS: 563
DOKTOR STOCKMANN
Ja, kan du huske det, Petra? jeg skrev imod dem, da de skulde til at bygge. Men dengang var der ingen, som vilde høre på mig. Nå, I kan tro, jeg gir dem det glatte lag; – ja, for jeg har naturligvis skrevet en fremstilling til badebestyrelsen; den
gir dem det glatte lag; – ja, for jeg har naturligvis skrevet en fremstilling til badebestyrelsen; den HU: 219
har ligget færdig en hel uge; jeg har bare gåt og ventet på dette her. (viser brevet) Men nu skal den afsted straks på timen. (går ind i sit værelse og kommer tilbage med en pakke papirer) Se her! Hele fire tætskrevne ark! Og brevet skal lægges ved. En avis, Katrine! Skaf mig noget til omslag. Godt; se så; giv det til – til –; (stamper) hvad fanden er det nu hun heder? Nå, giv det til pigen da; sig, hun skal straks bringe det ned til byfogden.Fru Stockmann går med pakken ud gennem spisestuen.
PETRA
Hvad tror du onkel Peter vil sige, far?
DOKTOR STOCKMANN
HOVSTAD
Det er jo ønskeligt, at almenheden får vide besked jo før jo heller.
HIS: 564
DOKTOR STOCKMANN
Ja visst er det så.
FRU STOCKMANN
kommer tilbage
Nu gik hun med det.
DOKTOR STOCKMANN
går fornøjet omkring
BILLING
Og jeg skal snakke med Aslaksen om det.
Nej, kære venner, lad slig gøgl fare; jeg vil ikke vide af nogen slags tilstelninger. Og hvis badebestyrelsen skulde falde på at bevilge mig gagetillæg, så tar jeg ikke imod det. Katrine, det siger jeg dig, – jeg tar det ikke.
PETRA
løfter sit glas
Skål, far!
HOVSTAD og BILLING
Skål, skål, herr doktor.
HORSTER
klinker med doktoren
Gid De må få bare glæde af dette her.
DOKTOR STOCKMANN
Tak, tak, mine kære venner! Jeg er så hjertelig glad –; å, det er dog velsignet at vide med sig selv, at en har gjort sig fortjent af sin fødeby og af sine medborgere. Hurra, Katrine!
Han griber hende med begge hænder om halsen og snurrer sig rundt med hende. Fru Stockmann skriger og stritter imod. Latter, håndklap og hurraråb for doktoren. Gutterne stikker hodet ind gennem døren.
HIS: 566
Doktorens dagligstue. Døren til spiseværelset er lukket. Formiddag.
FRU STOCKMANN
med et forseglet brev i hånden kommer fra spiseværelset, går hen til den forreste dør tilhøjre og kiger ind
Er du hjemme, Tomas?
DOKTOR STOCKMANN
indenfor
Ja, jeg kom nu netop. (kommer ind) Er der noget?
FRU STOCKMANN
Brev fra din bror. (rækker ham det)
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
Hvad siger han så?
Nej, han skriver bare, at han vil selv komme herop henimod middag.
FRU STOCKMANN
Så må du endelig huske på at holde dig hjemme.
DOKTOR STOCKMANN
Ja det kan jeg godt; for jeg er færdig med mine formiddagsbesøg.
HIS: 568
FRU STOCKMANN
Jeg er svært nysgærrig efter at vide, hvorledes han tar det.
DOKTOR STOCKMANN
Du skal se, han vil ikke synes rigtig om, at det er mig og ikke ham selv, som har gjort den opdagelse.
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
Jo, det kan det gerne for mig. Når jeg bare får rettet på sagen, så –
GAMLE MORTEN KIIL
stikker hodet ind gennem forstuedøren, ser sig forskende om, ler indvendig og spørger polidsk
polidsk
Er det – er det sandt?
FRU STOCKMANN
imod ham
Far, – er det dig!
DOKTOR STOCKMANN
Nej se, svigerfar; godmorgen, godmorgen!
HIS: 569
FRU STOCKMANN
Å men så kom da ind.
MORTEN KIIL
Ja, hvis det er sandt; for ellers går jeg igen.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad for noget er sandt?
MORTEN KIIL
Denne galskaben med vandværket. Er det sandt, det?
DOKTOR STOCKMANN
Nej gjorde hun det?
MORTEN KIIL
Jaha; og så fortæller hun –. Jeg tænkte hun bare vilde holde mig for nar; men det ligner ikke Petra heller.
DOKTOR STOCKMANN
Nej, hvor kunde De tænke sligt!
MORTEN KIIL
Å, en skal aldrig lide på nogen; en kan bli’ gjort til nar, før en ved af det. Men så er det altså sandt alligevel?
HIS: 570
DOKTOR STOCKMANN
MORTEN KIIL
som før
DOKTOR STOCKMANN
Abespil!
FRU STOCKMANN
Nej men, kære far –
Hvorledes var det nu? Var det ikke så, at der var kommet nogen dyr ind i vandrørene?
MORTEN KIIL
Og der skulde jo være kommet mange slige dyr derind, sa’ Petra. En rent ustyrtelig mængde.
HIS: 571
DOKTOR STOCKMANN
Ja vel; de kan være der i hundrede-tusendvis.
MORTEN KIIL
Men der er ingen, som kan se dem, – var det ikke så?
MORTEN KIIL
med stille klukkende latter
DOKTOR STOCKMANN
Hvorledes, mener De?
MORTEN KIIL
Men aldrig i verden får De bildt byfogden sligt noget ind.
DOKTOR STOCKMANN
Nå, det skal vi nok få se.
MORTEN KIIL
Tror De, han kunde være så gal?
DOKTOR STOCKMANN
Jeg håber hele byen vil være så gal.
MORTEN KIIL
Hele byen! Ja det kan sgu’ gerne være, det. Men det er tilpas for dem; det har de godt af. De skulde nu være så meget klogere end vi gamle. De hundsvoterte mig ud af formandskabet. Ja, jeg siger så; for de voterte mig ud som en hund,
sgu’ gerne være, det. Men det er tilpas for dem; det har de godt af. De skulde nu være så meget klogere end vi gamle. De hundsvoterte mig ud af formandskabet. Ja, jeg siger så; for de voterte mig ud som en hund, HIS: 572
gjorde de. Men nu får de det igen. Driv bare abespil med dem, Stockmann.
MORTEN KIIL
DOKTOR STOCKMANN
Se, det var jo snildt af Dem.
MORTEN KIIL
Redaktør Hovstad kommer fra forstuen.
HOVSTAD
Godmorgen! (standser) Å undskyld –
DOKTOR STOCKMANN
Nej kom De; kom De.
MORTEN KIIL
klukker igen
Han! Er han også med på det?
HOVSTAD
Hvad mener De?
MORTEN KIIL
DOKTOR STOCKMANN
Å nej, bliv nu lidt, svigerfar.
MORTEN KIIL
Nej, nu vil jeg gå. Og find så på alt det abespil, De kan; De skal fan’ ikke ha’ gjort det for ingenting.
Han går; fru Stockmann følger ud med ham.
DOKTOR STOCKMANN
ler
Tænk Dem bare, De, – den gamle tror ikke et ord af dette her med vandværket.
HOVSTAD
Nå, var det den sagen –?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det var den, vi talte om. Og det er kanske for det samme, De kommer også?
HOVSTAD
Ja det er det. Har De tid en liden stund, herr doktor?
HIS: 574
HOVSTAD
Har De hørt noget fra byfogden?
DOKTOR STOCKMANN
Nå ja?
HOVSTAD
DOKTOR STOCKMANN
Ja, hvorledes –? Lad os sætte os, kære. – Nej, der i sofaen.
Hovstad sætter sig i sofaen, doktoren i en lænestol på den anden side af bordet.
DOKTOR STOCKMANN
Nå? De mener altså –?
HIS: 575
DOKTOR STOCKMANN
HOVSTAD
Undskyld, herr doktor, men jeg tror, det kommer fra en ganske anden sump.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad skulde det være for en sump?
HOVSTAD
Den sump, som hele vort kommunale liv står og rådner i.
DOKTOR STOCKMANN
Nej men for pokker, herr Hovstad, hvad er nu det for snak?
DOKTOR STOCKMANN
Nå, embedsmænd er de da ikke allesammen.
HOVSTAD
DOKTOR STOCKMANN
Ja, men de folk har da virkelig både dygtighed og indsigt.
HIS: 576
HOVSTAD
Viste de dygtighed og indsigt, da de lagde vandledningen der, hvor den nu ligger?
Nej, det var naturligvis en stor dumhed af dem. Men det blir der jo nu rettet på.
HOVSTAD
Tror De, det vil gå så glat?
DOKTOR STOCKMANN
Glat eller ikke glat, – gå skal det ialfald.
HOVSTAD
Ja, dersom pressen får gribe ind.
DOKTOR STOCKMANN
Blir aldrig nødvendigt, kære. Jeg er viss på, at min bror –
HOVSTAD
DOKTOR STOCKMANN
I avisen?
HOVSTAD
HIS: 577
DOKTOR STOCKMANN
Men De har jo selv fortalt mig, hvad ende det tog; De havde jo nær ødelagt bladet på det.
HOVSTAD
DOKTOR STOCKMANN
Undværes, ja; men vi skylder dem dog stor tak.
HOVSTAD
DOKTOR STOCKMANN
Det er jeg enig med Dem i af hele mit hjerte, herr Hovstad; er det en overtro, så væk med det!
HOVSTAD
Byfogden vilde jeg nu så nødig røre ved, siden han er Deres bror. Men De synes da visst som jeg, at sandheden går foran alle andre hensyn.
HIS: 578
HOVSTAD
De skal ikke tro ilde om mig. Jeg er hverken mere egennyttig eller mere magtbegærlig end de fleste mennesker.
DOKTOR STOCKMANN
Men kære, – hvem falder også på det?
HOVSTAD
DOKTOR STOCKMANN
Det kan jeg så overmåde godt forstå –
HOVSTAD
Ja, – og så synes jeg, en journalist tar et tungt ansvar på sig, om han forsømmer en gunstig lejlighed til frigørelse for de mange, for de små, for de undertrykte. Jeg ved nok, – i de stores lejr vil de kalde det for opvigleri og sligt noget; men det får de gøre som de lyster. Når jeg bare har min samvittighed fri, så –
opvigleri og sligt noget; men det får de gøre som de lyster. Når jeg bare har min samvittighed fri, så –
DOKTOR STOCKMANN
Just det, ja! Just det, kære herr Hovstad. Men alligevel – for fanden –! (det banker) Kom ind!
Bogtrykker Aslaksen i forstuedøren. Han er tarveligt men anstændigt klædt, i sort, med et hvidt, noget krøllet halstørklæde, handsker og floshat i hånden.
tarveligt men anstændigt klædt, i sort, med et hvidt, noget krøllet halstørklæde, handsker og floshat i hånden.
HIS: 579
ASLAKSEN
bukker
Om forladelse, herr doktor, at jeg er så dristig –
DOKTOR STOCKMANN
rejser sig
Se, se, – der har vi jo bogtrykker Aslaksen!
ASLAKSEN
Ja såmænd, herr doktor.
Nej, det er ikke det; jeg vidste ikke vi skulde træffes her. Nej, det var nok doktoren selv –
DOKTOR STOCKMANN
Nå, hvad står til tjeneste?
ASLAKSEN
Er det sandt, som jeg hørte af herr Billing, at doktoren tænker på at skaffe os et bedre vandværk?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, til badeanstalten.
ASLAKSEN
Ja vel; det skønner jeg nok. Nå, så kommer jeg for at sige, at den sagen vil jeg støtte af alle mine kræfter.
HOVSTAD
til doktoren
Ser De!
HIS: 580
DOKTOR STOCKMANN
Det skal De ha’ så hjertelig tak for; men –
ASLAKSEN
DOKTOR STOCKMANN
ASLAKSEN
HOVSTAD
Netop det, ja.
DOKTOR STOCKMANN
Demonstrerte, siger De? Ja, hvorledes vilde De da egentlig demonstrere?
ASLAKSEN
Ja, jeg tror nok jeg tør sige det. Og denne sagen med vandværket, den er så svært vigtig for os småborgere. Badet tegner jo til at bli’ ligesom en liden guldgrube for byen. Det er badet, vi skal leve af allesammen, og mest da vi husejere. Derfor vil vi jo gerne støtte anstalten alt det vi kan. Og da jeg nu er formand i husejerforeningen –
husejerforeningen –
DOKTOR STOCKMANN
Ja –?
ASLAKSEN
ASLAKSEN
Nå, – så er det jo begribeligt, at jeg kommer sammen med en hel del mennesker. Og da jeg er kendt for at være en sindig og lovlydig statsborger, som doktoren selv sa’, så har jeg jo en viss indflydelse i byen, – en liden slags magtstilling, – om jeg selv skal sige det.
HIS: 582
ASLAKSEN
DOKTOR STOCKMANN
En adresse, siger De?
ASLAKSEN
Ja, en slags takadresse fra byens borgere for at De har båret denne samfundsvigtige sag frem. Det siger sig selv, at den måtte være affattet med sømmeligt mådehold, så den ikke støder myndighederne og dem, som har magten forresten. Og passer vi bare nøje på det, så kan da vel ingen ta’ os det ilde op, ved jeg?
takadresse fra byens borgere for at De har båret denne samfundsvigtige sag frem. Det siger sig selv, at den måtte være affattet med sømmeligt mådehold, så den ikke støder myndighederne og dem, som har magten forresten. Og passer vi bare nøje på det, så kan da vel ingen ta’ os det ilde op, ved jeg?
HOVSTAD
Nå, selv om de ikke likte det så svært godt, så –
ASLAKSEN
Nej, nej, nej; ikke nogen nærgåenhed imod øvrigheden, herr Hovstad. Ikke nogen opposition imod folk, som står os så tæt indpå livet. Det har jeg frimodige ytringer må ikke være nogen mand forment.
HU: 230
fåt nok af i mine dage; og det kommer der aldrig noget godt ud af heller. Men en statsborgers sindige og frimodige ytringer må ikke være nogen mand forment.
HIS: 583
ASLAKSEN
DOKTOR STOCKMANN
Nå, men et glas øl da; hvad siger De til det?
ASLAKSEN
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det er så overmåde snildt af Dem, herr Aslaksen; men jeg kan umulig få i mit hode, at alle disse anstalter skulde bli’ nødvendige; jeg synes sagen må kunne gå ganske af sig selv.
ASLAKSEN
Autoriteterne arbejder noget tungvindt, herr doktor. Ja, gudbevar’s, jeg siger ikke det for at laste dem –
ASLAKSEN
Men bare ikke voldsomt, herr Hovstad. Far frem med mådehold, ellers får De dem ikke af flækken; De kan lide på mit råd; for jeg har sanket erfaringer i livets skole. – Nu ja, så vil jeg sige doktoren farvel. De ved nu, at vi småborgere ialfald står bag Dem som en mur. De har den kompakte majoritet på Deres side, herr doktor.
livets skole. – Nu ja, så vil jeg sige doktoren farvel. De ved nu, at vi småborgere ialfald står bag Dem som en mur. De har den kompakte majoritet på Deres side, herr doktor.
HIS: 584
DOKTOR STOCKMANN
Tak for det, min kære herr Aslaksen. (rækker ham hånden) Farvel, farvel!
ASLAKSEN
Godt, godt.
Han hilser og går; doktor Stockmann følger ham ud i forstuen.
HOVSTAD
idet doktoren kommer ind igen
DOKTOR STOCKMANN
Sigter De til bogtrykker Aslaksen?
HOVSTAD
HIS: 585
HOVSTAD
DOKTOR STOCKMANN
Det gir jeg Dem så fuldstændig ret i.
HOVSTAD
DOKTOR STOCKMANN
HOVSTAD
HOVSTAD
Det kunde nok tænkes. Og da –?
DOKTOR STOCKMANN
HIS: 586
HOVSTAD
DOKTOR STOCKMANN
rækker ham manuskriptet
Her har De den; ta’ den med Dem; det kan jo ikke skade, at De læser den igennem; og så gir De mig den igen siden.
DOKTOR STOCKMANN
Farvel, farvel. Ja, for De skal se, det går så glat, herr Hovstad, – så glat!
HOVSTAD
Hm, – vi får se.
Han hilser og går ud gennem forstuen.
DOKTOR STOCKMANN
går hen og ser ind i spisestuen
Katrine –! Nå, er du kommen hjem, Petra?
PETRA
kommer ind
Ja, nu kom jeg netop fra skolen.
FRU STOCKMANN
kommer
Har han ikke været her endnu?
DOKTOR STOCKMANN
Peter? Nej. Men jeg har snakket en hel del med Hovstad. Han er ganske betaget af den opdagelse, jeg har gjort. Ja, for den har en langt større rækkevidde, end jeg tænkte i førstningen,
HIS: 587
ser du. Og så har han stillet sit blad til min rådighed, hvis det skulde behøves.
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
Så? Og hvad vilde han?
DOKTOR STOCKMANN
Også støtte mig. De vil støtte mig allesammen, ifald det skulde knibe. Katrine, – ved du, hvad jeg har for noget bag mig?
DOKTOR STOCKMANN
Den kompakte majoritet.
FRU STOCKMANN
Ja så. Er det godt for dig, det, Tomas?
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
Nu ringte det.
DOKTOR STOCKMANN
Så har vi ham visst. – – (det banker) Vær så god!
BYFOGD STOCKMANN
kommer fra forstuen
Godmorgen.
DOKTOR STOCKMANN
Velkommen, Peter!
FRU STOCKMANN
Godmorgen, svoger. Hvorledes står det til?
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
Ja. Har du læst den?
BYFOGDEN
Jo, jeg har.
BYFOGDEN
med et sideblik
Hm –
FRU STOCKMANN
Kom, Petra.
Hun og Petra går ind i værelset tilvenstre.
BYFOGDEN
efter et ophold
Har det været nødvendigt at drive alle disse undersøgelser bag min ryg?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, så længe jeg ikke havde absolut visshed, så –
BYFOGDEN
Og den, mener du altså, du nu har?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det har du da vel selv overbevist dig om.
DOKTOR STOCKMANN
Ja vel. Noget må der jo gøres ved sagen; og det fort.
Du bruger, som sædvanligt, stærke talemåder i din afhandling.
HIS: 590
Du siger blandt andet, at det, vi byder vore badegæster, er en permanent forgiftelse.
DOKTOR STOCKMANN
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
Ja, ved du da nogen anden udvej? Jeg ved ingen.
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
Engang i fremtiden!
HIS: 591
DOKTOR STOCKMANN
Skulde det bli’ så dyrt?
BYFOGDEN
Ja. Og så kommer det værste. Arbejdet vilde medtage et tidsrum af mindst to år.
DOKTOR STOCKMANN
To år, siger du? To hele år?
Mindst. Og hvad skal vi så gøre med badet imens? Skal vi lukke det? Ja, det vilde vi bli’ nødt til. Eller tror du kanske nogen vilde søge hid til os, når det rygte kom ud, at vandet skulde være sundhedsfarligt?
DOKTOR STOCKMANN
Ja men, Peter, det er det jo.
BYFOGDEN
Og så alt dette nu, – netop nu, da anstalten er i opkomst. Nabobyerne har også visse søgte som badesteder. Tror du ikke, at de straks vilde sætte sig i aktivitet for at drage hele strømmen af fremmede til sig? Jo, ganske upåtvilelig. Og så stod vi der; vi måtte rimeligvis nedlægge hele den kostbare anstalt; og så havde du ruineret din fødeby.
i opkomst. Nabobyerne har også visse 1.utg: 68
betingelser for at kunne bli’ søgte som badesteder. Tror du ikke, at de straks vilde sætte sig i aktivitet for at drage hele strømmen af fremmede til sig? Jo, ganske upåtvilelig. Og så stod vi der; vi måtte rimeligvis nedlægge hele den kostbare anstalt; og så havde du ruineret din fødeby.
DOKTOR STOCKMANN
Jeg – ruineret –!
BYFOGDEN
HIS: 592
DOKTOR STOCKMANN
Men hvad har du da tænkt, at der skulde gøres?
BYFOGDEN
Jeg har ikke af din afhandling kunnet overbevise mig om, at vandforholdene ved badet er så betænkelige, som du fremstiller dem.
DOKTOR STOCKMANN
De er snarere værre, du! Eller de blir det ialfald til sommeren, når varmen kommer i vejret.
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
Og så –? Hvad videre –?
BYFOGDEN
Den etablerede vandforsyning ved badet er nu engang et faktum og må selvfølgelig behandles som et sådant. Men rimeligvis vil
direktionen i sin tid ikke pekuniære offere skulde være muligt at få indført visse forbedringer.
direktionen i sin tid ikke HU: 236
være utilbøjelig til at ta’ under overvejelse, hvorvidt det med overkommelige pekuniære offere skulde være muligt at få indført visse forbedringer.
HIS: 593
BYFOGDEN
Underfundighed?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det vilde være en underfundighed, – et bedrageri, en løgn, en ligefrem forbrydelse imod almenheden, imod hele samfundet!
BYFOGDEN
Jeg har, som før bemærket, ikke kunnet tilegne mig den overbevisning, at der er nogen egentlig overhængende fare påfærde.
Jo, du har! Det er umuligt andet. Min fremstilling er så slående sand og rigtig, det ved jeg! Og du skønner det meget godt, Peter; men du vil bare ikke være ved det. Det var dig, som fik drevet igennem, at både badebygningerne og vandværket blev lagt, hvor de nu ligger; og det er det, – det er dette forbandede misgreb, som du ikke vil indrømme. Pyt, – tror du ikke, jeg gennemskuer dig?
BYFOGDEN
Og selv om så var? Dersom jeg måske med en viss ængstelighed våger over min anseelse, så sker det til gavn for byen. Uden moralsk autoritet kan jeg ikke styre og lede sagerne således, som jeg eragter det tjenligst for det heles vel. Derfor, – og af diverse andre grunde, – er det mig magtpåliggende, at din forestilling ikke indleveres til badedirektionen. Den må holdes tilbage for almenvellets skyld. Jeg skal så senere bringe sagen under diskussion og vi skal gøre vort bedste i stilhed; men der må ingenting, – ikke et eneste ord, komme til offentlighedens kundskab i dette fatale anliggende.
eragter det tjenligst for det heles vel. Derfor, – og af diverse andre grunde, – er det mig magtpåliggende, at din forestilling ikke indleveres til badedirektionen. Den må holdes tilbage for almenvellets skyld. Jeg skal så senere bringe sagen under diskussion og vi skal gøre vort bedste i stilhed; men der må ingenting, – ikke et eneste ord, komme til offentlighedens kundskab i dette fatale anliggende.
HIS: 594
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det vil nu ikke kunne forhindres, min kære Peter.
DOKTOR STOCKMANN
Det går ikke, siger jeg; der er altfor mange, som ved om det.
BYFOGDEN
Ved om det! Hvem? Det er dog vel aldrig disse herrer i «Folkebudet», som –?
DOKTOR STOCKMANN
BYFOGDEN
efter et kort ophold
DOKTOR STOCKMANN
Følger? Følger for mig?
BYFOGDEN
For dig og dine, ja.
BYFOGDEN
Jeg tror, at jeg al min tid har vist mig som en tjenstvillig og hjælpsom bror imod dig.
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
Hvad for noget? Det var altså bare for din egen skyld –!
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
Og det synes du, at jeg gør?
BYFOGDEN
Ja, desværre, det gør du, uden at du selv ved af det. Du har et uroligt, stridbart, oprørsk sind. Og så din ulyksalige hang til at skrive offentligt om alle mulige og umulige sager. Aldrig så snart får du et indfald, – straks skal du skrive en avisartikel eller en hel brochure om det.
HIS: 596
BYFOGDEN
Å, almenheden behøver slet ingen nye tanker. Almenheden er bedst tjent med de gamle, gode, anerkendte tanker, den allerede har.
DOKTOR STOCKMANN
Og det siger du sådan ligefrem!
BYFOGDEN
Ja, engang må jeg dog tale ligefrem med dig. Hidtil har jeg søgt at undgå det, da jeg ved, hvor irritabel du er; men nu må jeg sige dig sandheden, Tomas. Du gør dig ingen forestilling om, hvormeget du skader dig selv ved din fremfusenhed. Du beklager dig over autoriteterne, ja, over selve regeringen, – river ned på den sågar, – påstår, at du er bleven tilsidesat, forfulgt. Men kan du vente dig andet, – en så besværlig mand, som du er.
fremfusenhed. Du beklager dig over autoriteterne, ja, over selve regeringen, – river ned på den sågar, – påstår, at du er bleven tilsidesat, forfulgt. Men kan du vente dig andet, – en så besværlig mand, som du er.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad nu, – er jeg besværlig også?
BYFOGDEN
Den var jeg selvskreven til! Jeg og ingen anden! Jeg var den første, som så, at byen kunde bli’ et blomstrende badested; og jeg var den eneste, som så det dengang. Jeg stod alene og stred for tanken gennem mange år; og jeg skrev og skrev –
HIS: 597
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
Efter min formening viser det sig kun, at du igen trænger til et afløb for din stridslyst. Du vil dine foresatte tillivs; – det er jo din gamle vane. Du kan ikke tåle nogen autoritet over dig; du ser skævt til enhver, der beklæder en overordnet embedsstilling; du betragter ham som en personlig fiende, – og straks er det ene angrebsvåben dig ligeså godt som det andet. Men nu har jeg gjort dig opmærksom på, hvilke interesser der står på spil for hele byen, – og
afløb for din stridslyst. Du vil dine foresatte tillivs; – det er jo din gamle vane. Du kan ikke tåle nogen autoritet over dig; du ser skævt til enhver, der beklæder en overordnet embedsstilling; du betragter ham som en personlig fiende, – og straks er det ene angrebsvåben dig ligeså godt som det andet. Men nu har jeg gjort dig opmærksom på, hvilke interesser der står på spil for hele byen, – og 1.utg: 75
følgelig for mig også. Og derfor siger jeg dig, Tomas, at jeg er ubønhørlig i den fordring, jeg nu agter at stille til dig.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad er det for en fordring?
BYFOGDEN
Da du har været åbenmundet nok til at omtale dette kildne anliggende for uvedkommende, omendskønt det burde ha’ været bevaret som en direktionshemmelighed, så kan sagen naturligvis ikke dysses ned. Allehånde rygter vil sprede sig vidt omkring, og de ildesindede iblandt os vil nære rygterne ved alskens tilsætninger. Det vil derfor være nødvendigt, at du offentlig imødegår deslige rygter.
kildne anliggende for uvedkommende, omendskønt det burde ha’ været bevaret som en direktionshemmelighed, så kan sagen naturligvis ikke dysses ned. Allehånde rygter vil sprede sig vidt omkring, og de ildesindede iblandt os vil nære rygterne ved alskens tilsætninger. Det vil derfor være nødvendigt, at du offentlig imødegår deslige rygter.
HIS: 598
DOKTOR STOCKMANN
Jeg! Hvorledes? Jeg forstår dig ikke.
BYFOGDEN
Det tør forventes, at du ved fornyede undersøgelser kommer til det resultat, at sagen ikke på langt nær er så farlig eller betænkelig, som du i første øjeblik indbildte dig.
DOKTOR STOCKMANN
Aha, – så det forventer du!
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
studser
Ikke lov til at –?
BYFOGDEN
Som funktionær, siger jeg. Som privatperson, – gudbevar’s, det er en anden sag. Men som underordnet tjenestemand ved badet har du ikke lov til at udtale nogen overbevisning, som står i strid med dine foresattes.
HIS: 599
DOKTOR STOCKMANN
Dette går for vidt! Jeg, som læge, som videnskabsmand, skulde ikke ha’ lov til –!
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
Å lad det være for mig, hvad fanden det være vil! Jeg vil ha’ frihed til at udtale mig om alle mulige anliggender i hele verden!
BYFOGDEN
Vær så god. Men bare ikke om badets – Det forbyder vi dig.
DOKTOR STOCKMANN
skriger
I forbyder –! I! Slige nogen –!
BYFOGDEN
Jeg forbyder dig det, – jeg, din øverste foresatte; og når jeg forbyder dig noget, så har du at lystre.
DOKTOR STOCKMANN
betvinger sig
Peter, – var du såsandt ikke min bror –
PETRA
river døren op
Far, dette skal du ikke tåle!
FRU STOCKMANN
efter hende
Petra, Petra!
FRU STOCKMANN
Der er så lydt; vi kunde ikke undgå at –
PETRA
Jo, jeg stod og hørte efter.
BYFOGDEN
Vi eragter det uomgængelig nødvendigt, at du offentliggør en erklæring, således, som jeg har forlangt den.
DOKTOR STOCKMANN
Og hvis jeg nu ikke – lystrer?
HIS: 601
DOKTOR STOCKMANN
Godt og vel; men så skriver jeg imod jer. Jeg holder på mit; jeg skal bevise, at jeg har ret og at I har uret. Og hvad vil I så gøre?
BYFOGDEN
Da vil jeg ikke kunne forhindre, at du får din afsked.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad –!
PETRA
Far, – afsked!
FRU STOCKMANN
Afsked!
BYFOGDEN
BYFOGDEN
Det er dig selv, som her spiller det vovelige spil.
HIS: 602
FRU STOCKMANN
BYFOGDEN
ser på Petra
Aha, man indlader sig allerede på opinionsytringer. Ja naturligvis. (til fruen) Svigerinde, De er formentlig den besindigste her i huset. Anvend den indflydelse, De måtte ha’ over Deres mand; få ham til at indse, hvad dette vil drage efter sig både for hans familje –
BYFOGDEN
– både for hans familje, siger jeg, og for den by, han lever i.
DOKTOR STOCKMANN
Det er mig, som vil byens sande vel! Jeg vil afsløre de mangler, som sent eller tidligt må komme for dagens lys. Å, det skal nok vise sig, at jeg elsker min fødeby.
BYFOGDEN
Du, som i forblindet trods går hen og afskærer byens vigtigste næringskilde.
BYFOGDEN
Indbildninger – eller noget endnu værre. Den mand, der udslynger insinuationer imod sit eget hjemsted, han må være
samfundets fiende.
HIS: 603
så nærgående insinuationer imod sit eget hjemsted, han må være
samfundets fiende.
DOKTOR STOCKMANN
imod ham
Og det vover du –!
FRU STOCKMANN
kaster sig imellem
Tomas!
PETRA
griber sin far om armen
Bare rolig, far!
BYFOGDEN
Jeg vil ikke udsætte mig for voldsomheder. Du er nu advaret. Betænk så, hvad du skylder dig og dine. Farvel.
Han går.
DOKTOR STOCKMANN
går op og ned
Og en sådan behandling må jeg tåle! I mit eget hus, Katrine! Hvad siger du til det!
DOKTOR STOCKMANN
HIS: 604
FRU STOCKMANN
Men, snille Tomas, din bror har nu engang magten –
DOKTOR STOCKMANN
Ja, men jeg har retten, du!
FRU STOCKMANN
Ak ja, retten, retten; hvad hjælper det, at du har retten, når du ikke har nogen magt?
PETRA
Nej men mor da, – hvor kan du snakke slig?
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
Men herregud, Tomas, du tænker da vel aldrig på –?
DOKTOR STOCKMANN
Hvad for noget tænker jeg ikke på?
FRU STOCKMANN
– at sætte dig op imod din bror, mener jeg.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad fanden vilde du, jeg ellers skulde gøre, når jeg ikke skulde holde på det, som ret og sandt er?
HIS: 605
PETRA
Ja, det spør’ jeg rigtignok også om?
FRU STOCKMANN
Men det nytter dig jo ingen verdens ting; når de ikke vil, så vil de ikke.
DOKTOR STOCKMANN
Hoho, Katrine, giv du bare tid, så skal du se, jeg driver nok min krig igennem.
FRU STOCKMANN
Ja, du driver kanske igennem, at du får din afsked, – det gør du.
Så har jeg ialfald gjort min pligt imod almenheden, – imod samfundet. Jeg, som kaldes for en samfundsfiende!
FRU STOCKMANN
PETRA
Å tænk da ikke altid først og fremst på os, mor.
FRU STOCKMANN
Ja, du har let for at snakke; du kan i nødsfald stå på egne ben. – Men husk på gutterne, Tomas; og tænk lidt på dig selv også, og på mig –
DOKTOR STOCKMANN
Men jeg tror du er rent gal, Katrine! Hvis jeg så jammerlig denne Peter og for hans fordømte slæng, – vilde jeg da nogensinde få en lykkelig stund mere i mit liv?
HIS: 606
fejgt faldt tilfode for denne Peter og for hans fordømte slæng, – vilde jeg da nogensinde få en lykkelig stund mere i mit liv?
FRU STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
vrider sig kæmpende og knytter hænderne
FRU STOCKMANN
Ejlif og Morten, med skolebøger, er imidlertid kommet ind.
DOKTOR STOCKMANN
Han går imod sit værelse.
FRU STOCKMANN
efter ham
Tomas, – hvad vil du gøre!
HIS: 607
DOKTOR STOCKMANN
ved døren
Jeg vil ha’ ret til at se mine gutter i øjnene, når de engang blir voksne fri mænd.
Han går ind.
PETRA
Far er bra’, han! Han gir sig ikke.
Gutterne spør’ forundret, hvad det er for noget; Petra gir dem tegn til at tie.
HIS: 608
«Folkebudet»s redaktionskontor. Til venstre i baggrunden er indgangsdøren; til højre på samme væg er en anden dør med glasruder, hvorigennem man ser ind i trykkeriet. På væggen til højre en dør. Midt på gulvet et stort bord bedækket med papirer, aviser og bøger. Foran til venstre et vindu og ved dette en skrivepult med høj stol. Et par lænestole står ved bordet, nogle andre stole langs væggene. Værelset er skummelt og uhyggeligt, bohavet gammelt, lænestolene smudsige og forrevne. Inde i trykkeriet ses et par sættere i arbejde; længere borte er en håndpresse igang.
skummelt og uhyggeligt, bohavet gammelt, lænestolene smudsige og forrevne. Inde i trykkeriet ses et par sættere i arbejde; længere borte er en håndpresse igang.Redaktør Hovstad sidder ved pulten og skriver. Lidt efter kommer Billing ind fra højre med doktorens manuskript i hånden.
BILLING
Nå, det må jeg sige –!
HOVSTAD
skrivende
Har De læst det igennem?
BILLING
lægger manuskriptet på pulten
Ja, det har jeg da rigtignok.
HOVSTAD
Ja, men de folk falder nu ikke for første slaget heller.
BILLING
HOVSTAD
vender sig
Hys; sig bare ikke det så Aslaksen hører det.
BILLING
dæmper stemmen
HOVSTAD
Ja, hvis bare ikke byfogden gir sig med det gode, så –
Nå, vi kan heldigvis gøre os stillingen nyttig, hvad der så sker. Går byfogden ikke ind på doktorens forslag, så får han alle småborgerne på nakken, – hele husejerforeningen og de andre. Og går han ind på det, så lægger han sig ud med en hel hidtildags har været hans bedste støtter –
småborgerne på nakken, – hele husejerforeningen og de andre. Og går han ind på det, så lægger han sig ud med en hel HIS: 611
hob af de store aktionærer i badet, som hidtildags har været hans bedste støtter –
BILLING
Ja, ja vel; for de kommer visst til at punge ud med en svær mængde penge –
HOVSTAD
BILLING
Det er, gud døde mig, så slående sandt! Jeg ser det, – jeg ser det; vi står lige ved begyndelsen til en revolution!
Det banker.
HOVSTAD
Hys! (råber) Kom ind!
Doktor Stockmann kommer gennem døren til venstre i baggrunden.
HOVSTAD
Blev det altså til det?
HIS: 612
BILLING
Hurra!
DOKTOR STOCKMANN
Tryk væk, siger jeg. Ja visst blev det til det. Men nu skal de få det, som de vil ha’ det. Nu blir her krig i byen, herr Billing!
DOKTOR STOCKMANN
BILLING
råber ind i trykkeriet
Aslaksen, å kom her et øjeblik!
DOKTOR STOCKMANN
Nej, – å langtfra, kære. Nej, det blir om ganske andre ting. Men det kommer altsammen fra vandværket og fra kloaken. Det ene drager det andet efter sig, skønner De. Det er som når en begynder at rive på en gammel bygning, – akkurat så.
BILLING
Det er, gud døde mig, sandt; en synes aldrig en blir færdig, før en har revet ned hele skramlet.
HIS: 613
ASLAKSEN
fra trykkeriet
Revet ned! Doktoren tænker da vel ikke på at rive ned badehuset?
HOVSTAD
Langt ifra; vær bare ikke ræd.
DOKTOR STOCKMANN
Nej, det gælder ganske andre ting. Nå, hvad siger De så om min afhandling, herr Hovstad?
HOVSTAD
Jeg synes, den er et rent mesterstykke –
HOVSTAD
Den er så grej og så ligetil; en behøver sletikke at være fagmand for at skønne sammenhængen. Jeg tør sige, De vil få hver eneste oplyst mand på Deres side.
ASLAKSEN
Nå, så tør vi nok trykke den.
HIS: 614
DOKTOR STOCKMANN
Ja det skulde jeg mene!
HOVSTAD
Den skal ind imorgen tidlig.
DOKTOR STOCKMANN
Pas på det, som om det var guld. Ingen trykfejl; hvert ord er vigtigt. Og så kommer jeg indom igen siden; kanske jeg kunde få se lidt korrektur. – Ja, jeg kan ikke sige, hvor jeg tørster efter at få den sag på tryk, – slynget ud –
BILLING
Slynget, – ja, som et lyn!
DOKTOR STOCKMANN
BILLING
Hvad! Deres menneskerettigheder!
HIS: 615
DOKTOR STOCKMANN
– man har villet fornedre mig, gøre mig til en usling, forlangt, at jeg skulde sætte personlig fordel over min inderste, helligste overbevisning –
BILLING
Det er, gud døde mig, for grovt.
DOKTOR STOCKMANN
ASLAKSEN
Ja, men hør nu –
BILLING
Hurra; det blir krig, det blir krig!
DOKTOR STOCKMANN
– jeg skal slå dem til jorden, jeg skal knuse dem, rasere deres fæstningsværker for hele den retsindige almenheds øjne! Det skal jeg gøre!
HIS: 616
BILLING
DOKTOR STOCKMANN
vedbliver uforstyrret
BILLING
Der lød det forløsende ord!
DOKTOR STOCKMANN
Alle flikværks-gubberne må føjses væk, forstår De. Og det på alle mulige områder! Der har åbnet sig så uendelige synsvidder for mig idag. Det står ikke rigtig klart for mig endnu; men jeg skal nok få rede i det. Det er unge friske fanebærere, vi må ud og lede efter, mine venner; vi må ha’ nye befalingsmænd på alle forposterne.
flikværks-gubberne må føjses væk, forstår De. Og det på alle mulige områder! Der har åbnet sig så uendelige synsvidder for mig idag. Det står ikke rigtig klart for mig endnu; men jeg skal nok få rede i det. Det er unge friske fanebærere, vi må ud og lede efter, mine venner; vi må ha’ nye befalingsmænd på alle forposterne.
BILLING
Hør, hør!
DOKTOR STOCKMANN
HOVSTAD
Jeg for min del tror, at nu har vi al udsigt til at få lagt det kommunale styre der, hvor det rettelig bør ligge.
ASLAKSEN
Og når vi bare farer frem med mådehold, så kan jeg da aldrig
HIS: 617
tænke mig, at dette her kunde være farligt.Hvem fanden bryr sig om enten det er farligt eller ikke! Det, jeg gør, det gør jeg i sandhedens navn og for min samvittigheds skyld.
HOVSTAD
De er en mand, som fortjener at støttes, herr doktor.
ASLAKSEN
Ja, det står fast, doktoren er byens sande ven; en rigtig samfundsven er han.
BILLING
Doktor Stockmann er, gud døde mig, en folkeven, Aslaksen!
DOKTOR STOCKMANN
bevæget, trykker deres hænder
Tak, tak, mine kære, trofaste venner; – dette her er mig så kvægende at høre; – min herr bror kaldte mig for noget ganske andet. Nå, det skal han min sæl få igen med renter! Men nu må jeg op og se til en stakkers djævel –. Jeg kommer igen, som sagt. Tag endelig godt vare på manuskriptet, herr Aslaksen; – og, for alt i verden, stryg ikke nogen af udråbstegnene!
kvægende at høre; – min herr bror kaldte mig for noget ganske andet. Nå, det skal han min sæl få igen med renter! Men nu må jeg op og se til en stakkers djævel –. Jeg kommer igen, som sagt. Tag endelig godt vare på manuskriptet, herr Aslaksen; – og, for alt i verden, stryg ikke nogen af udråbstegnene! 1.utg: 97
Sæt heller et par stykker til! Godt, godt; farvel sålænge; farvel, farvel!Gensidige hilsener idet han følges til døren og går.
HIS: 618
HOVSTAD
ASLAKSEN
Ja, så længe han bare vil holde sig til dette her med badeanstalten. Men går han videre, så er det ikke rådeligt at slå følge med ham.
HOVSTAD
Hm, det kommer nu alt an på –
BILLING
De er da også så forbandet ræd, Aslaksen.
ASLAKSEN
BILLING
Nej visst er De ikke, nej; men det er jo netop modsigelsen hos Dem.
ASLAKSEN
Jeg er en mand med samvittighed, det er Ryger en løs på regeringen, så gør en ikke samfundet nogen skade ialfald; for de mænd bryr sig ikke om det, ser De; – de blir stående ligegodt, de. Men de lokale myndighederne, de kan kastes, og så kan en kanske få ukyndigheden ved roret, til ubodelig skade både for husejere og andre.
1.utg: 98
sagen. Ryger en løs på regeringen, så gør en ikke samfundet nogen skade ialfald; for de mænd bryr sig ikke om det, ser De; – de blir stående ligegodt, de. Men de lokale myndighederne, de kan kastes, og så kan en kanske få ukyndigheden ved roret, til ubodelig skade både for husejere og andre.
HIS: 619
HOVSTAD
HOVSTAD
Da gid jeg aldrig må få noget mellem hænderne!
ASLAKSEN
smiler
ASLAKSEN
BILLING
Jeg –!
HIS: 620
HOVSTAD
Gør De, Billing!
ASLAKSEN
Ja, mig kommer det jo sletikke ved. Men når jeg sigtes for fejghed og for modsigelser i min holdning, så er det det, jeg vil ha’ betonet: bogtrykker Aslaksens politiske fortid ligger åben for alle og enhver. Jeg har ikke undergåt anden forandring, end at jeg er ble’t mere mådeholden, ser De. Mit hjerte er fremdeles hos folket; men jeg nægter ikke for, at min forstand hælder noget over til magthaverne, – ja, til de lokale da.
undergåt anden forandring, end at jeg er ble’t mere mådeholden, ser De. Mit hjerte er fremdeles hos folket; men jeg nægter ikke for, at min forstand hælder noget over til magthaverne, – ja, til de lokale da.Han går ind i trykkeriet.
BILLING
Det er forbandet, at vi ikke skal ha’ den fornødne driftskapital.
BILLING
End om De henvendte Dem til doktor Stockmann?
HIS: 621
HOVSTAD
blader i papirerne
Å, hvad kan det nytte? Han ejer jo ingenting.
BILLING
Nej; men han har en god mand i baghånden, gamle Morten Kiil, – «grævlingen», som de kalder ham.
HOVSTAD
skrivende
Ved De da så sikkert, at han ejer noget?
Ja, gud døde mig, gør han da vel det! Og en del af det må da vel tilfalde Stockmanns familje. Han må da vel tænke på at udstyre – børnene ialfald.
HOVSTAD
vender sig halvt om
Bygger De på det?
BILLING
Bygger? Jeg bygger naturligvis ikke på nogenting.
HOVSTAD
Det gør De ret i. Og denne posten i magistraten skulde De nu sletikke bygge på; for jeg kan forsikre Dem, – De får den ikke.
BILLING
HIS: 622
HOVSTAD
som skriver
Å ja; å ja.
BILLING
Han går ind i værelset til højre.
HOVSTAD
sidder ved pulten, tygger på penneskaftet og siger langsomt
Hm, – ja så da. – (det banker) Kom ind!
Petra kommer gennem døren til venstre i baggrunden.
HOVSTAD
rejser sig
Nej, er det Dem? Kommer De her?
PETRA
Ja, De må undskylde –
HOVSTAD
rykker en lænestol frem
Vil De ikke sætte Dem ned?
HOVSTAD
Er det kanske noget fra Deres far, som –?
HIS: 623
HOVSTAD
Hvorfor gir De den tilbage?
HOVSTAD
Men De lovte mig da så visst –
PETRA
Ja, dengang havde jeg ikke læst den. Og De har da visst heller ikke læst den?
HOVSTAD
Nej; De ved jo, jeg forstår ikke engelsk; men –
PETRA
Nej vel; derfor vilde jeg sige Dem, at De må se Dem om efter noget andet. (lægger bogen på bordet) Denne her kan sletikke bruges i «Folkebudet».
HOVSTAD
Hvorfor ikke det?
PETRA
Fordi den står aldeles i strid med Deres egne meninger.
HOVSTAD
Nå, for den sags skyld –
PETRA
HOVSTAD
Ja men det er jo bare bra’, det. Det er jo netop sligt noget, folk vil ha’.
PETRA
Vil da De være den, som gir folk sligt noget? Selv tror De jo ikke et ord af det. De ved jo meget godt, at det ikke går så til i virkeligheden.
HOVSTAD
De har så fuldkommen ret; men en redaktør kan ikke altid handle, som han helst vilde. En får ofte bøje sig for folks mening i det mindre vigtige. Politiken er jo dog hovedsagen i livet – eller for et blad ialfald; og vil jeg få folk med mig på frigørelse og fremskridt, så må jeg ikke skræmme dem ifra mig. Når de finder en slig moralsk fortælling nedenunder i blad
bladHU: 255
kælderen, så går de villigere med på det, vi trykker ovenfor; – de blir ligesom mere trygge.
HOVSTAD
smiler
PETRA
Billings!
HIS: 625
HOVSTAD
Ja, ialfald snakked han så her en af dagene. Det er jo Billing, som er så hidsig på at få den fortællingen ind; jeg kender jo ikke bogen.
PETRA
Men hvor kan da Billing med sine frigjorte anskuelser –!
HOVSTAD
Å, Billing er mangfoldig, han. Nu søger han sekretærposten i magistraten også, hører jeg.
HOVSTAD
Ja, det må De spørge ham om.
PETRA
Aldrig havde jeg da tænkt det om Billing.
HOVSTAD
ser fastere på hende
Ikke? Kommer det Dem så rent uventet?
PETRA
Siger De virkelig det?
HIS: 626
HOVSTAD
En gang imellem tænker jeg det.
PETRA
HOVSTAD
Dette her med Deres far, mener De?
PETRA
Netop det, ja. Nu synes jeg, De må føle Dem som en mand, der duer fremfor de fleste.
HOVSTAD
Ja, idag føler jeg noget sligt.
PETRA
HOVSTAD
Allerhelst når denne forurettede mand er –, hm, – jeg ved ikke rigtig, hvorledes jeg skal –
PETRA
Når han er så retskaffen og så grundærlig, mener De?
slået
HIS: 627
PETRA
pludselig slået
Det?
PETRA
Er det det, som står for Dem, som det første og fremste? Ikke sagen selv? Ikke sandheden; ikke fars store varme hjertelag?
PETRA
Nej tak; nu forsnakked De Dem, Hovstad; og nu tror jeg aldrig mere på Dem i nogen ting.
PETRA
Det, jeg er vred på Dem for, det er, at De ikke har været ærlig imod far. De har talt til ham, som om sandheden og samfundets vel lå Dem nærmest på sinde; De har narret både far og mig; De er ikke den mand, De gav Dem ud for. Og det tilgir jeg Dem aldrig – aldrig!
HOVSTAD
Det skulde De ikke sige så hvast, frøken Petra; og allermindst nu.
HIS: 628
PETRA
Hvorfor ikke ligeså godt nu?
HOVSTAD
Fordi Deres far ikke kan undvære min hjælp.
PETRA
ser nedad ham
Er De en slig en også? Fy da!
PETRA
Jeg ved, hvad jeg skal tro. Farvel.
HOVSTAD
følger efter
Men, frøken –
PETRA
Farvel.
Hun går.
ASLAKSEN
Herr Hovstad, hør her!
HIS: 629
HOVSTAD
Nå, nå da; hvad er det så?
ASLAKSEN
Byfogden står ude i trykkeriet.
HOVSTAD
Byfogden, siger De?
ASLAKSEN
Ja, han vil tale med Dem; han kom ind bagvejen, – vilde ikke ses, kan De skønne.
Han går til trykkeridøren, åbner, hilser og byder byfogden komme ind.
HOVSTAD
Hold udkig, Aslaksen, så at ingen –
ASLAKSEN
Forstår – (går ud i trykkeriet)
BYFOGDEN
Herr Hovstad havde nok ikke ventet at se mig her.
HOVSTAD
Nej, jeg havde egentlig ikke det.
HIS: 630
HOVSTAD
Å –
BYFOGDEN
Og nu kommer jeg sådan uden videre og lægger beslag på Deres tid.
HOVSTAD
BYFOGDEN
sætter sig ved bordet
Tak.
Hovstad sætter sig ligeledes ved bordet.
HOVSTAD
Ja så; fra doktoren?
BYFOGDEN
HIS: 631
HOVSTAD
Nej, har han det?
BYFOGDEN
Ja, har han ikke sagt Dem –? Jeg syntes, han fortalte –
HOVSTAD
ærgerlig
Hm; det ligger jo der på pulten.
ASLAKSEN
finder det
Godt.
BYFOGDEN
Men se, der er jo netop –
HOVSTAD
Nå, det er den, De taler om?
HOVSTAD
Jeg er jo ikke fagmand, og jeg har bare læst den så flygtigt.
HIS: 632
BYFOGDEN
Men De lar den dog trykke?
ASLAKSEN
Jeg har ingenting at sige i bladet, herr byfogd –
BYFOGDEN
Forstår sig.
ASLAKSEN
Jeg bare trykker, hvad jeg får i hænderne.
BYFOGDEN
Ganske i sin orden.
ASLAKSEN
Og derfor så må jeg – (går mod trykkeriet)
BYFOGDEN
Nej bliv et øjeblik, herr Aslaksen. Med Deres tilladelse, herr Hovstad –
BYFOGDEN
De er en besindig og tænksom mand, herr Aslaksen.
ASLAKSEN
Det er nu mest iblandt småfolk, det.
BYFOGDEN
De små skatteydere er de talrigste – her som andetsteds.
ASLAKSEN
Det er de rigtignok.
BYFOGDEN
Og jeg tviler ikke på, at De kender stemningen blandt de fleste af dem. Gør De ikke det?
BYFOGDEN
ASLAKSEN
Hvorledes det?
HOVSTAD
Offervillighed?
BYFOGDEN
HIS: 634
ASLAKSEN
Ja men, herr byfogd –
BYFOGDEN
Og det blir sandelig ikke noget ringe offer, byen kommer til at bringe.
HOVSTAD
Byen?
ASLAKSEN
Men jeg skønner ikke –. Det er jo badet –!
BYFOGDEN
ASLAKSEN
Det er jo svære penge; men –
HOVSTAD
rejser sig
Det er da vel aldrig meningen, at byen –?
BYFOGDEN
Ja, ærede herr Aslaksen, hvor skulde midlerne ellers komme fra?
BYFOGDEN
Bade-ejerne ser sig ikke istand til at strække sig videre end sket er.
ASLAKSEN
Er det ganske sikkert, det, herr byfogd?
BYFOGDEN
Jeg har forvisset mig om det. Ønsker man altså disse omfattende forandringer, så får byen selv bekoste dem.
ASLAKSEN
HOVSTAD
Ja det er det rigtignok.
ASLAKSEN
I to år!
BYFOGDEN
Ja, så længe vil arbejdet vare – mindst.
HIS: 636
ASLAKSEN
Nej men død og plage, det står vi aldrig ud, herr byfogd! Hvad skal da vi husejere leve af imens?
BYFOGDEN
BYFOGDEN
Jeg har med min bedste vilje ikke kunnet overbevise mig om andet.
ASLAKSEN
Ja men så er det da også rent uforsvarligt af doktor Stockmann –; ber om forladelse, herr byfogd, men –
Det er en beklagelig sandhed, De der udtaler, herr Aslaksen. Min bror har desværre altid været en fremfusende mand.
ASLAKSEN
Og endda så vil De støtte ham i sligt noget, herr Hovstad!
HOVSTAD
Men hvem kunde da også tænke sig, at –?
HOVSTAD
Har De den opsats hos Dem, herr byfogd?
BYFOGDEN
famler i lommen
Ja; jeg tog den med for det tilfælde, at De –
BYFOGDEN
Hvem? Min bror?
ASLAKSEN
Han går gennem trykkeriet.
BYFOGDEN
Fatalt. Jeg vilde nødig støde sammen med ham her, og jeg havde endnu adskilligt at tale med Dem om.
HOVSTAD
peger mod døren tilhøjre
Gå derind sålænge.
HIS: 638
BYFOGDEN
Men –?
HOVSTAD
De træffer bare Billing.
ASLAKSEN
Fort, fort, herr byfogd; nu kommer han.
BYFOGDEN
Ja, ja da; men se at få ham snart afsted igen.
Han går ud gennem døren tilhøjre, som Aslaksen åbner og lukker for ham.
Han sætter sig og skriver. Aslaksen roder i en bunke aviser på en stol tilhøjre.
Her har De mig igen. (sætter hat og stok fra sig)
HOVSTAD
skrivende
Allerede, herr doktor? Skynd Dem med det, vi talte om, Aslaksen. Tiden er svært knap for os idag.
DOKTOR STOCKMANN
til Aslaksen
Ingen korrektur at få endnu, hører jeg.
Nej, nej; men jeg er utålmodig, kan De vel begribe. Jeg har ikke rist eller ro, før jeg ser det på tryk.
HOVSTAD
Hm; det vil visst vare en god stund endnu. Tror De ikke det, Aslaksen?
ASLAKSEN
Jo, jeg er næsten ræd for det.
DOKTOR STOCKMANN
HOVSTAD
Undskyld; men kunde vi ikke en anden gang –?
DOKTOR STOCKMANN
HOVSTAD
Ja men, herr doktor –
DOKTOR STOCKMANN
Jeg ved, hvad De vil sige. De synes ikke, det var mere end min forbandede skyldighed, – simpel borgerpligt. Nej, naturligvis; det ved jeg lige så godt som De. Men mine medborgere,
forbandede skyldighed, – simpel borgerpligt. Nej, naturligvis; det ved jeg lige så godt som De. Men mine medborgere, HIS: 640
ser De –; herregud, de velsignede mennesker, de holder jo så meget af mig –Ja, og just derfor er det jeg frygter, at –; det er det, jeg vilde sige: når nu dette kommer til dem – nærmest til de ubemidlede klasser – som et manende opråb om for fremtiden at ta’ byens sager i egen hånd –
Aha, – kunde jeg ikke tænke der var noget igære! Men det vil jeg ikke vide af. Hvis man går og forbereder sig på noget sligt –
HOVSTAD
Hvilket da?
DOKTOR STOCKMANN
HOVSTAD
Om forladelse, herr doktor; vi kan lige så godt først som sidst sige Dem rene sandheden –
HIS: 641
Fru Stockmann, i hat og kåbe, kommer ind gennem døren tilvenstre i baggrunden.
HOVSTAD
går hende imøde
Nej se, kommer fruen også?
FRU STOCKMANN
Det kan du da vel tænke dig, hvad jeg vil.
HOVSTAD
Skal De ikke sætte Dem? Eller kanske –
FRU STOCKMANN
FRU STOCKMANN
Nå, det lader såmænd ikke til, at du tænker stort på kone og børn idag; for ellers gik du vel ikke således hen og styrted os allesammen i ulykke.
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
Alting med måde, Tomas!
ASLAKSEN
Det siger jeg også. Mådehold i alting.
Og derfor gør De synd imod os, herr Hovstad, når De lokker min mand bort fra hus og hjem og narrer ham ind i alt dette her.
HOVSTAD
Jeg narrer såvisst ingen ind –
DOKTOR STOCKMANN
Narrer! Tror du, jeg lar mig narre!
FRU STOCKMANN
Ja, det gør du. Jeg ved nok, du er den klogeste mand i byen; men du er så svært let at narre, Tomas. (til Hovstad) Og tænk bare på, at han mister sin post ved badet, dersom De trykker det, han har skrevet –
ASLAKSEN
Hvad for noget!
HIS: 643
DOKTOR STOCKMANN
ler
FRU STOCKMANN
Ja, det er just ulykken, at du har sådant noget fælt bag dig.
DOKTOR STOCKMANN
Sniksnak, Katrine; – gå hjem og tag dig af dit hus og lad mig ta’ mig af samfundet. Hvor kan du være så ræd, når jeg er så tryg og glad? (gnider hænderne og går op og ned) Sandheden og folket skal vinde slaget, det kan du bande på. Å, jeg ser hele den frisindede borgerstand fylke sig til en sejrende hær –! (standser ved en stol) Hvad – hvad fanden er det der for noget?
ASLAKSEN
ser derhen
Au da!
HOVSTAD
ligeså
Hm –
FRU STOCKMANN
Byfogdens hue!
HIS: 644
HOVSTAD
Nu vel da –
DOKTOR STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
Tomas, – jeg ber dig –!
Doktor Stockmann har sat byfogdens hue på hodet og taget hans stok; derpå går han hen, slår døren op og hilser med hånden til hueskyggen.
Byfogden kommer ind, rød af vrede. Bag ham kommer Billing.
HIS: 645
DOKTOR STOCKMANN
Respekt, min gode Peter. Nu er det mig, som er autoriteten i byen.
Han spadserer frem og tilbage.
FRU STOCKMANN
næsten grædende
Nej men Tomas da!
BYFOGDEN
følger efter ham
Giv mig min hue og min stok!
DOKTOR STOCKMANN
som før
Pyt; tror du den vågnende folkeløve lar sig skræmme af uniformshuer? Ja, for vi gør revolution i byen imorgen, skal du vide. Du trued med at afsætte mig; men nu afsætter jeg dig, – afsætter dig fra alle dine tillidsposter –. Tror du ikke jeg kan det? Jo, du; jeg har de sejrende samfundsmagter med mig. Hovstad og Billing vil tordne i «Folkebudet», og bogtrykker Aslaksen rykker ud i spidsen for hele husejerforeningen –
den vågnende folkeløve lar sig skræmme af uniformshuer? Ja, for vi gør revolution i byen imorgen, skal du vide. Du trued med at afsætte mig; men nu afsætter jeg dig, – afsætter dig fra alle dine tillidsposter –. Tror du ikke jeg kan det? Jo, du; jeg har de sejrende samfundsmagter med mig. Hovstad og Billing vil tordne i «Folkebudet», og bogtrykker Aslaksen rykker ud i spidsen for hele husejerforeningen –
ASLAKSEN
Det gør jeg ikke, herr doktor.
HIS: 646
DOKTOR STOCKMANN
Jo visst gør De så –
HOVSTAD
Nej, herr byfogd.
ASLAKSEN
Nej, herr Hovstad er ikke så gal, at han skulde gå hen og ødelægge både sig selv og bladet for en indbildnings skyld.
DOKTOR STOCKMANN
ser sig om
Hvad skal dette her sige?
De har fremstillet Deres sag i et falskt lys, herr doktor; og derfor så kan jeg ikke støtte den.
DOKTOR STOCKMANN
HOVSTAD
Jeg trykker den ikke. Jeg kan ikke og vil ikke og tør ikke trykke den.
HIS: 647
DOKTOR STOCKMANN
Tør De ikke? Hvad er det for snak? De er jo redaktør; og det er da vel redaktørerne, som regerer pressen, skulde jeg tro!
ASLAKSEN
Nej, det er abonnenterne, herr doktor.
BYFOGDEN
Heldigvis, ja.
ASLAKSEN
ASLAKSEN
Ja, det har De. Det vilde være borgerskabets rene ruin, om Deres opsats blev trykt.
DOKTOR STOCKMANN
Ja så. –
BYFOGDEN
Min hue og min stok!
Doktor Stockmann tar huen af og lægger den på bordet tilligemed stokken.
HOVSTAD
Aldeles umuligt; også af hensyn til Deres familje.
FRU STOCKMANN
Å, De skal såmænd sletikke bry’ Dem om familjen, herr Hovstad.
HOVSTAD
tar papiret
Godt; det skal bli’ besørget indrykket.
DOKTOR STOCKMANN
ASLAKSEN
DOKTOR STOCKMANN
Så giv mig det igen.
HIS: 649
HOVSTAD
rækker ham manuskriptet
Vær så god.
Ud skal det nu alligevel. Jeg vil læse det op i en stor folkeforsamling; alle mine medborgere skal få høre sandhedens røst!
BYFOGDEN
Ingen forening i hele byen låner dig lokale til sådant brug.
ASLAKSEN
Ikke en eneste en; det ved jeg så visst.
BILLING
Nej, gud døde mig, om de gør!
FRU STOCKMANN
Det vilde dog være altfor skammeligt! Men hvorfor står de da således imod dig, alle mand?
DOKTOR STOCKMANN
arrig
FRU STOCKMANN
griber ham i armen
Så skal jeg vise dem en – en kærring, som kan være mand – for engangs skyld. For nu holder jeg med dig, Tomas!
Det var bra’ sagt, Katrine. Og ud skal det, min sæl og salighed! Kan jeg ikke få lejet noget lokale, så hyrer jeg en tambur til
min sæl og salighed! Kan jeg ikke få lejet noget lokale, så hyrer jeg en tambur til HIS: 650
at gå igennem byen med mig, og så læser jeg det op på alle gadehjørnerne.
BYFOGDEN
Så topmålt gal er du da vel ikke!
DOKTOR STOCKMANN
Jo, jeg er!
ASLAKSEN
De får ikke en eneste mand i hele byen til at gå med Dem.
BILLING
Nej, gud døde mig, om De får!
FRU STOCKMANN
Bare ikke gi’ dig, Tomas. Jeg skal be’ gutterne gå med dig.
DOKTOR STOCKMANN
Det er et ypperligt indfald!
FRU STOCKMANN
Morten gør det så gerne; og Ejlif, han går nok med, han også.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, og så Petra da! Og du selv, Katrine!
Nej, nej, ikke jeg selv; men jeg skal stå i vinduet og se på dig; det skal jeg gøre.
HIS: 651
DOKTOR STOCKMANN
slår armene om hende og kysser hende
Tak for det! Jo, nu skal vi prøve en dyst, I gode herrer! Jeg vil dog se, om usseldommen har magt til at binde munden på den patriot, som vil renske samfundet!
Han og fruen går ud gennem døren tilvenstre i baggrunden.
BYFOGDEN
ryster betænkelig på hodet
Nu har han gjort hende gal også.
HIS: 652
En stor gammeldags sal i skibskaptejn Horsters hus. En åben fløjdør i baggrunden fører til et forværelse. På den venstre langvæg er tre vinduer; midt på den modsatte væg er hensat en forhøjning og på denne et lidet bord med to lys, vandkaraffel, et glas og en klokke. Salen er forøvrigt oplyst med lampetter mellem vinduerne. Til venstre i forgrunden står et bord med lys på og en stol. Forrest tilhøjre er en dør og ved denne et par stole.
fløjdør i baggrunden fører til et forværelse. På den venstre langvæg er tre vinduer; midt på den modsatte væg er hensat en forhøjning og på denne et lidet bord med to lys, vandkaraffel, et glas og en klokke. Salen er forøvrigt oplyst med lampetter mellem vinduerne. Til venstre i forgrunden står et bord med lys på og en stol. Forrest tilhøjre er en dør og ved denne et par stole.Stor forsamling af byens borgere af alle stænder. Enkelte kvinder og nogle skolegutter ses blandt mængden. Flere og flere mennesker strømmer efterhånden ind fra baggrunden, så at salen fyldes.
alle stænder. Enkelte kvinder og nogle skolegutter ses blandt mængden. Flere og flere mennesker strømmer efterhånden ind fra baggrunden, så at salen fyldes.
DEN TILTALTE
Jeg er med ved alle folkemøder, jeg.
DEN ANDEN BORGER
Jagu’ har jeg da det. Har ikke De?
HIS: 654
DEN ANDEN BORGER
Han er god, Evensen.
Latter i klyngen.
EN FJERDE BORGER
kommer til
Hør, sig mig, hvad er det for noget, som skal gå for sig her ikveld?
DEN ANDEN BORGER
Det er jo doktor Stockmann, som vil holde et foredrag imod byfogden.
DEN NYKOMNE
Men byfogden er jo hans bror.
DEN FØRSTE BORGER
Det er det samme; doktor Stockmann er ikke ræd, han.
DEN TREDJE BORGER
Men han har jo uret; det stod i «Folkebudet».
DEN ANDEN BORGER
DEN ANDEN
Nej, det kan du vel vide.
HIS: 655
EN MAND
i en anden klynge
Hvem skal en nu holde med i denne her sagen, De?
EN ANDEN MAND
sammesteds
Bare pas på bogtrykker Aslaksen, og gør, som han gør.
BILLING
med en mappe under armen, baner sig vej gennem mængden
Han sætter sig ved bordet tilvenstre.
EN ARBEJDER
Hvem var han der?
Skibskaptejn Horster fører fru Stockmann og Petra ind gennem døren tilhøjre i forgrunden. Ejlif og Morten følger med dem.
HORSTER
En kan aldrig vide –; mellem så mange mennesker –. Men sæt De Dem ganske rolig.
HIS: 656
FRU STOCKMANN
sætter sig
Hvor det var snildt af Dem, at De tilbød Stockmann salen.
HORSTER
Når ingen anden vilde, så –
PETRA
som også har sat sig
Og modigt var det også, Horster.
HORSTER
Å, der skulde nu ikke så stort mod til det, synes jeg.
Redaktør Hovstad og bogtrykker Aslaksen kommer samtidigt men hver for sig fremover gennem mængden.
ASLAKSEN
går hen til Horster
Er ikke doktoren kommet endnu?
Bevægelse oppe ved døren i baggrunden.
HOVSTAD
til Billing
Der har vi byfogden. Ser De!
BILLING
Ja, gud døde mig, møder han ikke frem alligevel!
frakke, med hvidt halstørklæde. Enkelte klapper usikkert, men mødes af en dæmpet hyssen. Det blir stille.
HIS: 657
Byfogd Stockmann baner sig med lempe vej mellem de forsamlede, hilser høfligt og stiller sig ved væggen tilvenstre. Lidt efter kommer doktor Stockmann ind gennem døren tilhøjre i forgrunden. Han er sortklædt, i frakke, med hvidt halstørklæde. Enkelte klapper usikkert, men mødes af en dæmpet hyssen. Det blir stille.
DOKTOR STOCKMANN
halvhøjt
Hvorledes har du det, Katrine?
DOKTOR STOCKMANN
Å, jeg ved nok at styre mig, du. (ser på sit uhr, stiger op på forhøjningen og bukker) Klokken er et kvarter over, – og så vil jeg da begynde – (tar sit manuskript frem)
ASLAKSEN
Først må der vel vælges en ordstyrer.
NOGLE HERRER
råber
Jo, jo!
HIS: 658
DOKTOR STOCKMANN
Men jeg har tillyst dette møde for at holde et foredrag, Peter!
FLERE STEMMER
fra mængden
En ordstyrer! En dirigent!
DOKTOR STOCKMANN
behersket
Nu godt og vel; lad borgerviljen få sin vilje da.
ASLAKSEN
Skulde ikke herr byfogden ville påtage sig det hverv?
MANGE STEMMER
Ja, ja! Aslaksen leve! Hurra for Aslaksen!
HIS: 659
Doktor Stockmann tar sit manuskript og går ned fra forhøjningen.
ASLAKSEN
Når mine medborgeres tillid kalder mig, så skal jeg ikke være uvillig –
Håndklap og bifaldsråb. Aslaksen stiger op på forhøjningen.
BILLING
skriver
Altså – «herr bogtrykker Aslaksen valgt med akklamation –»
ASLAKSEN
Og da jeg nu står på denne plads, må jeg få lov til at sige et par kortfattede ord. Jeg er en stilfærdig og fredsommelig mand, som holder på besindig moderation og på – og på moderat besindighed; det ved hver og en, som kender mig.
ASLAKSEN
BYFOGDEN
Hør!
ASLAKSEN
HIS: 660
EN MAND
oppe ved døren
Mådeholdsforeningens skål!
MANGE
Hys, hys!
ASLAKSEN
Ingen afbrydelser, mine herrer! – Er der nogen, som forlanger ordet?
BYFOGDEN
Herr dirigent!
I betragtning af det nære slægtskabsforhold, jeg, som formentlig bekendt, står i til den fungerende badelæge, skulde jeg helst ønsket, ikke at ytre mig her iaften. Men min stilling til badeanstalten og hensynet til byens allervigtigste interesser tvinger mig til at fremsætte et forslag. Jeg tør vel supponere, at ikke en eneste af de her tilstedeværende borgere finder det ønskeligt at upålidelige og overdrevne fremstillinger af badets og byens sanitære forholde spredes ud i videre kredse.
formentlig bekendt, står i til den fungerende badelæge, skulde jeg helst ønsket, ikke at ytre mig her iaften. Men min stilling til badeanstalten og hensynet til byens allervigtigste interesser tvinger mig til at fremsætte et forslag. Jeg tør vel supponere, at ikke en eneste af de her tilstedeværende borgere finder det ønskeligt at upålidelige og overdrevne fremstillinger af badets og byens sanitære forholde spredes ud i videre kredse.
MANGE STEMMER
Nej, nej, nej! Ikke det! Vi protesterer!
HIS: 661
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
opbrusende
Ikke tilsteder –! Hvad for noget!
FRU STOCKMANN
hoster
Hm – hm!
BYFOGDEN
Jeg har i min redegørelse i «Folkebudet» gjort almenheden bekendt med de væsentligste fakta, så alle velsindede borgere med lethed kan opgøre sin dom. Man vil deraf se, at badelægens forslag, – foruden et mistillidsvotum imod stedets ledende mænd, – i grunden går ud på at påbyrde byens skattepligtige indvånere en ufornøden udgift af mindst hundrede tusend kroner.
mistillidsvotum imod stedets ledende mænd, – i grunden går ud på at påbyrde byens skattepligtige indvånere en ufornøden udgift af mindst hundrede tusend kroner.Uvilje og nogle piber.
ASLAKSEN
ringer med klokken
Silentium, mine herrer! Jeg må få lov at støtte byfogdens forslag. Det er også min mening, at doktorens agitation har en bagtanke. Han taler om badet; men det er en revolution, han efterstræber; han vil lægge styrelsen over i andre hænder. Ingen tviler om doktorens redelige hensigter; gud bevares, dem kan der ikke være to meninger om. Jeg
HU: 274
er også en ven af folkeligt selvstyre, når det bare ikke falder for dyrt for skatteborgerne. Men det vilde bli’ tilfældet her; og derfor så –; nej HIS: 662
guds død – med forlov – om jeg kan være med doktor 1.utg: 145
Stockmann dennegang. En kan også købe guld for dyrt; det er nu min mening.Livlig tilslutning fra alle sider.
HOVSTAD
DOKTOR STOCKMANN
Falsk –!
HOVSTAD
En mindre pålidelig fremstilling da. Byfogdens redegørelse har påvist det. Jeg håber, ingen her på stedet mistænker mit liberale sindelag; «Folkebudets» holdning i de store politiske spørsmål er vel kendt af enhver. Men jeg har af erfarne og sindige mænd lært, at i rent lokale sager bør et blad gå frem med en viss varsomhed.
de store politiske spørsmål er vel kendt af enhver. Men jeg har af erfarne og sindige mænd lært, at i rent lokale sager bør et blad gå frem med en viss varsomhed.
ASLAKSEN
Fuldkommen enig med taleren.
HOVSTAD
Og i den foreliggende sag er det nu aldeles utvilsomt, at doktor Stockmann har den almene vilje imod sig. Men hvad er en redaktørs første ufortrødent
1.utg: 146
og fornemste skyldighed, mine herrer? Er det ikke at virke i overensstemmelse med sine læsere? Har han ikke fåt ligesom et stiltiende mandat til ihærdigt og ufortrødent HIS: 663
at fremme sine meningsfællers velfærd? Eller skulde jeg kanske ta’ fejl i dette?
MANGE STEMMER
Nej, nej, nej! Redaktør Hovstad har ret!
HOVSTAD
Det har kostet mig en tung kamp at bryde med en mand, i hvis hus jeg i den senere tid har været
HU: 275
en hyppig gæst, – en mand, som indtil denne dag har kunnet glæde sig ved sine medborgeres udelte velvilje, – en mand, hvis eneste – eller ialfald væsentligste fejl er, at han mere spør’ sit hjerte end sit hode tilråds.
NOGLE SPREDTE RØSTER
Det er sandt! Hurra for doktor Stockmann!
HOVSTAD
Men min pligt imod samfundet bød mig at bryde med ham. Og så er der et hensyn til, som driver mig til at bekæmpe ham og, om muligt, standse ham på den skæbnesvangre vej, han er slåt ind på; det er hensynet til hans familje –
DOKTOR STOCKMANN
Hold Dem til vandledningen og kloaken!
MORTEN
Er det os, det, mor?
HIS: 664
FRU STOCKMANN
Hys!
ASLAKSEN
Jeg vil altså sætte herr byfogdens forslag under afstemning.
DOKTOR STOCKMANN
Behøves ikke! Ikveld agter jeg ikke at tale om alt det svineriet nede i badehuset. Nej; I skal få noget ganske andet at høre.
BYFOGDEN
halvhøjt
Hvad er nu det for noget igen?
EN DRUKKEN MAND
oppe ved udgangsdøren
FLERE STEMMER
Vær stille derborte!
Den drukne mand sættes udenfor.
ASLAKSEN
ringer med klokken
Herr doktor Stockmann har ordet!
DOKTOR STOCKMANN
Mængden trænger sig tættere sammen om ham. Morten Kiil kommer tilsyne mellem de omstående.
DOKTOR STOCKMANN
fortsætter
BYFOGDEN
hoster
Hm –!
– men så fik jeg rede i tingene; da øjned jeg sammenhængen så grangiveligt. Og derfor står jeg her iaften. Jeg vil gøre store afsløringer, mine medborgere! Jeg vil meddele eder en opdagelse af ganske anden rækkevidde, end den småting, at vor vandledning er forgiftet og at vort sundhedsbad ligger på en pestsvanger grund.
MANGE STEMMER
skrigende
Ikke tal om badet! Vi vil ikke høre det. Ingenting om det.
DOKTOR STOCKMANN
Jeg har sagt, jeg vil tale om den store opdagelse, jeg har gjort i disse sidste dage, – den opdagelse, at alle vore åndelige livskilder er forgiftede og at hele vort borgersamfund hviler på løgnens pestsvangre grund.
HIS: 666
FORBLØFFEDE RØSTER
halvhøjt
Hvad er det han siger?
Jeg har elsket min fødeby så højt, som nogen mand kan elske sine unge års hjemstavn. Jeg var ikke gammel, da jeg rejste herfra, og afstanden, savnet og erindringen kasted ligesom en øget glans både over stedet og over menneskene.
DOKTOR STOCKMANN
Så sad jeg i mange år inde i en forskrækkelig afkrog langt der nordpå. Når jeg kom sammen med nogen af de folk, som leved hist og her mellem stenrøsene, så syntes jeg mangen gang, det havde været tjenligere for de stakkers forkomne skabninger, om de havde fåt en dyrlæge derop istedetfor en mand som jeg.
tjenligere for de stakkers forkomne skabninger, om de havde fåt en dyrlæge derop istedetfor en mand som jeg.Mumlen i salen.
BILLING
lægger pennen
Nu har jeg da gud døde mig aldrig hørt –!
HIS: 667
DOKTOR STOCKMANN
Håndklap og indsigelser.
DOKTOR STOCKMANN
BYFOGDEN
ser hen i luften
Måden er noget underlig – hm.
DOKTOR STOCKMANN
Larm, råb og latter. Fru Stockmann hoster ivrigt.
BYFOGDEN
Herr dirigent!
ASLAKSEN
ringer
I kraft af min myndighed –!
Det er småligt at hænge sig i et ord, herr Aslaksen! Jeg mener bare, at jeg kom underikke udstå for min død; – jeg har fåt nok af den slags folk i mine dage. De er som gedebukker i en ung træplantning; de gør ugagn overalt; de står en fri mand ivejen, hvor han så snor og vender sig, – og jeg skulde helst se, vi kunde få dem udryddet ligesom andre skadedyr –
HU: 278
vejr med det umådelige svineri, som de ledende mænd havde gjort sig skyldige i dernede i badet. Ledende mænd kan jeg ikke udstå for min død; – jeg har fåt nok af den slags folk i mine dage. De er som gedebukker i en ung træplantning; de gør ugagn overalt; de står en fri mand ivejen, hvor han så snor og vender sig, – og jeg skulde helst se, vi kunde få dem udryddet ligesom andre skadedyr –Uro i salen.
BYFOGDEN
Herr dirigent, kan sådanne ytringer passere?
ASLAKSEN
med hånden på klokken
Herr doktor –!
DOKTOR STOCKMANN
Latter, larm og piber. Fru Stockmann sidder og hoster.
Aslaksen ringer voldsomt.
HIS: 669
VREDE STEMMER
Ud med den drukne mand! På døren med ham!
Manden kastes atter ud.
BYFOGDEN
Hvem var den person?
EN NÆRSTÅENDE
Kendte ham ikke, herr byfogd.
EN ANDEN
Han er ikke her fra byen.
ASLAKSEN
DOKTOR STOCKMANN
Nu vel da, mine medborgere; jeg skal ikke nærmere udtale mig om vore ledende mænd. efterliggerne, alle disse gamlinger fra en hendøende tankeverden, de besørger så ypperligt sig selv taget afdage; der behøves ingen doktors hjælp til at påskynde deres dødelige afgang. Og det er heller ikke den slags folk, som er samfundets overhændigste fare; det er ikke dem, som er de virksomste til at forgifte vore åndelige livskilder og til at forpeste grunden under os; det er ikke
HU: 279
Dersom nogen, af det, jeg nys har sagt, skulde 1.utg: 154
indbilde sig, at jeg vil disse herrer tillivs her iaften, så tar han fejl, – ganske betydeligt fejl. For jeg nærer den velgørende fortrøstning, at efterliggerne, alle disse gamlinger fra en hendøende tankeverden, de besørger så ypperligt sig selv taget afdage; der behøves ingen doktors hjælp til at påskynde deres dødelige afgang. Og det er heller ikke den slags folk, som er samfundets overhændigste fare; det er ikke dem, som er de virksomste til at forgifte vore åndelige livskilder og til at forpeste grunden under os; det er ikke HIS: 670
dem, som er sandhedens og frihedens farligste fiender i vort samfund.
RÅB FRA ALLE KANTER
Hvem da? Hvem er det? Nævn dem!
DOKTOR STOCKMANN
Umådelig larm i salen. De fleste skriger, tramper og piber. Nogle ældre herrer veksler stjålne øjekast og lader til at gotte sig. Fru Stockmann rejser sig ængstelig; Ejlif og Morten går truende hen til skolegutterne, der gør optøjer. Aslaksen ringer med klokken og formaner til ro. Hovstad og Billing taler begge, men kan ikke høres. Endelig blir der stilhed.
DOKTOR STOCKMANN
Aldrig i verden, herr Aslaksen. Det er det store flertal i vort samfund, som berøver mig min frihed og som vil forbyde mig at udtale sandheden.
HOVSTAD
Flertallet har altid retten på sin side.
HIS: 671
BILLING
Og det har sandheden også; gud døde mig!
DOKTOR STOCKMANN
Flertallet har aldrig retten på sin side. Aldrig, siger jeg! Det er en af disse samfundsløgne, som en fri, tænkende mand må gøre oprør imod. dumme mennesker er tilstede i en ganske forskrækkelig overvældende majoritet rundt omkring på den hele vide jord. Men det kan da vel, for fanden, aldrig i evighed være ret, at de dumme skal herske over de kloge!
samfundsløgne, som en fri, tænkende mand må gøre oprør imod. HU: 280
Hvem er det, som udgør flertallet af beboerne i et land? Er det de kloge folk, eller er det de dumme? Jeg tænker, vi får være enige om, at dumme mennesker er tilstede i en ganske forskrækkelig overvældende majoritet rundt omkring på den hele vide jord. Men det kan da vel, for fanden, aldrig i evighed være ret, at de dumme skal herske over de kloge!Larm og skrig.
DOKTOR STOCKMANN
Stor larm igen.
DOKTOR STOCKMANN
Jeg har sagt, at jeg ikke gider spilde et ord på den lille, trangbrystede, stakåndede flok, som ligger agterud. Med dem har det pulserende liv ikke længer noget at bestille. Men jeg tænker på de få, de enkelte iblandt os, som har tilegnet sig alle forposterne, så langt fremskudt, at den kompakte majoritet endnu ikke har rukket did, – og der kæmper de for sandheder, som endnu er for nybårne i bevidsthedens verden til at ha’ fåt noget flertal for sig.
stakåndede flok, som ligger agterud. Med dem har det pulserende liv ikke længer noget at bestille. Men jeg tænker på de få, de enkelte iblandt os, som har tilegnet sig alle HIS: 672
de unge fremspirende sandheder. Disse mænd står ligesom ude mellem forposterne, så langt fremskudt, at den kompakte majoritet endnu ikke har rukket did, – og der kæmper de for sandheder, som endnu er for nybårne i bevidsthedens verden til at ha’ fåt noget flertal for sig.
HOVSTAD
Nå, så er doktoren ble’t revolutionsmand da!
DOKTOR STOCKMANN
Ja, så pine død er jeg så, herr Hovstad! Jeg agter at gøre revolution imod den løgn, at flertallet sidder inde med sandheden. Hvad er
1.utg: 157
det for sandheder, som flertallet plejer flokke sig om? Det er de sandheder, som er så vidt tilårs, at de er på vejen til at bli’ affældige. Men når en sandhed er ble’t så gammel, så er den også på gode veje til at bli’ en løgn, mine herrer.Latter og udtryk af hån.
Ja ja, De kan tro mig, om De vil; men sandhederne er sletikke nogen sådanne sejglivede Metusalemmer, som folk bilder sig ind. En normalt bygget sandhed lever – lad mig sige – i regelen en 17–18, højst 20 år; sjelden længer. Men slige alderstegne sandheder er altid forskrækkelig skindmagre. Og alligevel er det først da, at flertallet gir sig ifærd med dem og anbefaler dem til samfundet som sund åndelig føde. Men der er ikke stor næringsværdi i den slags kost, kan jeg forsikre jer; og det må jeg som læge forstå. Alle disse flertals-sandheder er at ligne med fjorgammel spegemad; de er ligesom harske, ulne, grønsaltede skørbug, som grasserer rundt om i samfundene.
Metusalemmer, som folk bilder sig ind. En normalt bygget sandhed lever – lad mig sige – i regelen en 17–18, højst 20 år; sjelden længer. Men slige alderstegne sandheder er altid forskrækkelig skindmagre. Og alligevel er det først da, at flertallet gir sig ifærd med dem og anbefaler dem til samfundet som sund åndelig føde. Men der er ikke stor næringsværdi i den slags kost, kan jeg forsikre jer; og det må jeg som læge forstå. Alle disse flertals-sandheder er at ligne med fjorgammel spegemad; de er ligesom harske, ulne, grønsaltede HIS: 673
skinker. Og deraf kommer al den moralske skørbug, som grasserer rundt om i samfundene.
ASLAKSEN
Det forekommer mig, at den ærede taler skejer vel langt ud fra teksten.
DOKTOR STOCKMANN
HOVSTAD
Og det gør folkets store frisindede flertal, fordi det er sindigt nok til bare at hylde de sikre og godkendte sandheder?
DOKTOR STOCKMANN
Ak, min snille herr Hovstad, snak ikke om sikre sandheder! De sandheder, som massen og mængden godkender, det er de sandheder, som forpostfægterne holdt for sikre i vore bedstefædres dage. Vi forpostfægtere, som lever nutildags, vi godkender dem ikke længer; og jeg tror sletikke, der er nogen anden sikker sandhed til, end den, at intet
forpostfægterne holdt for sikre i vore bedstefædres dage. Vi forpostfægtere, som lever nutildags, vi godkender dem ikke længer; og jeg tror sletikke, der er nogen anden sikker sandhed til, end den, at intet HU: 282
samfund kan leve et sundt liv på slige gamle margløse sandheder.
HOVSTAD
Tilslutning fra flere kanter.
DOKTOR STOCKMANN
HOVSTAD
Og det er –?
DOKTOR STOCKMANN
Det er den lære, som I har taget i arv fra forfædrene og som I tankeløst forkynder både vidt og bredt, – den lære, at almuen, hoben, massen, er folkets kærne, – at den er folket selv, – at menigmand, at disse ukyndige og ufærdige i samfundet, har den samme ret til at fordømme og godkende, til at styre og råde, som de enkelte åndeligt fornemme personligheder.
at almuen, hoben, massen, er folkets kærne, – at den er folket selv, – at menigmand, at disse ukyndige og ufærdige i samfundet, har den samme ret til at fordømme og godkende, til at styre og råde, som de enkelte åndeligt fornemme personligheder.
BILLING
Nu har jeg da, gud døde mig –
EN ARBEJDER
Ud med den manden, som står og snakker så!
HIS: 675
ANDRE
EN BORGER
skriger
Tud i luren, Evensen!
Vældige lurtoner høres; piber og rasende larm i salen.
DOKTOR STOCKMANN
når støjen har lagt sig noget
Men så vær da rimelige! Kan I da ikke tåle at høre sandhedens røst for en gangs skyld? Jeg forlanger jo sletikke, at I allesammen straks på timen skal være enige med mig. Men jeg havde jo rigtignok ventet, at herr Hovstad fritænker –
HU: 283
vilde gi’ mig ret, når han bare fik summet sig lidt. Herr Hovstad gør jo fordring på at være fritænker –
STUDSENDE SPØRSMÅL
dæmpet
Fritænker, sa’ han? Hvad? Er redaktør Hovstad fritænker?
DOKTOR STOCKMANN
tænker sig om
Nej, det har De død og plage ret i; – den frimodighed har De aldrig havt. Nå, jeg vil såmænd ikke sætte Dem i kattepine, herr Hovstad. Lad det være mig selv, som er fritænkeren da. For nu vil jeg af naturvidenskaben gøre det indlysende for jer allesammen, at «Folkebudet» trækker jer skammelig efter næsen, når det fortæller jer, at I, at almuen, at massen og mængden er folkets rette kerne. Det er bare en avisløgn, ser I! Almuen er ikke andet end det råstof, som folket skal gøre folk af.
død og plage ret i; – den frimodighed har De aldrig havt. Nå, jeg vil såmænd ikke sætte Dem i kattepine, herr Hovstad. Lad det være mig selv, som er fritænkeren da. For nu vil jeg af naturvidenskaben gøre det indlysende for jer allesammen, at «Folkebudet» trækker jer skammelig efter næsen, når det fortæller jer, at I, at almuen, at massen og mængden er folkets rette kerne. Det er bare en avisløgn, ser I! Almuen er ikke andet end det råstof, som folket skal gøre folk af.Knurren, latter og uro i salen.
HIS: 676
DOKTOR STOCKMANN
Ja, er det da ikke så det går til i hele den øvrige levende verden? Hvilken forskel er der ikke mellem en kultiveret og en ukultiveret dyrefamilje? Se bare på en gemen bondehøne. Hvad kødværdi har slig en forkrøblet hønseskrot? Det er ikke stort, det! Og hvad er det for slags æg den lægger? En nogenlunde ordentlig kråke eller korp kan værpe omtrent ligeså gode æg. Men tag så for jer en kultiveret spansk eller japanesisk høne, eller tag en fornem fasan eller kalkun; – jo, da ser I nok forskellen! Og så vil jeg nævne hundene, som vi mennesker er så overmåde nær i slægt med. Tænk jer nu først en simpel almuehund, – jeg vil sige, slig en ækkel, ragget, pøbelagtig køter, som bare render gadelangs og sviner husvæggene til. Og stil så køteren sammen med en puddelhund, som gennem flere slægtsled stammer fra et fornemt hus, hvor den har fåt fin føde og havt anledning til at ganske anderledes udviklet end hos køteren? Jo, det kan I lide på! Det er slige kultiverte puddelhvalpe, som gøglerne afretter til at gøre de allerutroligste kunststykker. Sligt noget kan en gemen bondekøter aldrig lære, om den så stod på sit hode.
gemen bondehøne. Hvad kødværdi har slig en forkrøblet hønseskrot? Det er ikke stort, det! Og hvad er det for slags æg den lægger? En nogenlunde ordentlig kråke eller korp kan værpe omtrent ligeså gode æg. Men tag så for jer en kultiveret spansk eller japanesisk 1.utg: 162
høne, eller tag en fornem fasan eller kalkun; – jo, da ser I nok forskellen! Og så vil jeg nævne hundene, som vi mennesker er så overmåde nær i slægt med. Tænk jer nu først en simpel almuehund, – jeg vil sige, slig en ækkel, ragget, pøbelagtig køter, som bare render gadelangs og sviner husvæggene til. Og stil så køteren sammen med en puddelhund, som gennem flere slægtsled stammer fra et fornemt hus, hvor den har fåt fin føde og havt anledning til at HU: 284
høre harmoniske stemmer og musik. Tror I ikke, at kraniet hos puddelen er ganske anderledes udviklet end hos køteren? Jo, det kan I lide på! Det er slige kultiverte puddelhvalpe, som gøglerne afretter til at gøre de allerutroligste kunststykker. Sligt noget kan en gemen bondekøter aldrig lære, om den så stod på sit hode.Larm og løjer høres rundt omkring.
EN BORGER
råber
Vil De nu gøre os til hunde også?
EN ANDEN MAND
Vi er ikke dyr, herr doktor!
DOKTOR STOCKMANN
Jo så min sæl og salighed er vi dyr, far! Vi er så gode dyr, allesammen, som nogen mand vil forlange. Men fornemme løjerlige ved tingen, at redaktør Hovstad er ganske enig med mig, sålænge talen er om de firbenede dyr –
min sæl og salighed er vi dyr, far! Vi er så gode dyr, allesammen, som nogen mand vil forlange. Men fornemme HIS: 677
dyr findes der rigtignok ikke mange af iblandt os. Å, der er en 1.utg: 163
ganske forskrækkelig afstand mellem puddelmennesker og køtermennesker. Og det er det løjerlige ved tingen, at redaktør Hovstad er ganske enig med mig, sålænge talen er om de firbenede dyr –
DOKTOR STOCKMANN
Ja vel; men såsnart jeg udvider loven til de tobenede, så stopper herr Hovstad op; så tør han ikke mene sine egne meninger længer, ikke tænke sine egne tanker tilende; så stiller han hele læren på hodet og forkynder i «Folkebudet», at bondehanen og gadekøteren – det er just de rigtige pragtexemplarer i menageriet. Men slig går det altid, så længe det almueagtige sidder i kroppen på en, og så længe en ikke har arbejdet sig ud til åndelig fornemhed.
menageriet. Men slig går det altid, så længe det almueagtige sidder i kroppen på en, og så længe en ikke har arbejdet sig ud til åndelig fornemhed.
HOVSTAD
MANGE ARBEJDERE
Hurra for Hovstad! Hurra, hurra!
Latter og hyssen.
DOKTOR STOCKMANN
uforstyrret
BYFOGDEN
Absurde traditioner. Benægtes!
DOKTOR STOCKMANN
– men han er det, fordi han tænker sine foresattes tanker og fordi han mener sine foresattes meninger. De folk, som det gør, de er åndelige almuesmænd; se, derfor er min stadselige bror Peter så forskrækkelig lidet fornem igrunden, – og følgelig også så lidet frisindet.
HIS: 679
HOVSTAD
Så det er de fornemme, som er frisindede hertillands? Det var en ganske ny oplysning.
Latter i forsamlingen.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det hører også med til min nye opdagelse. Og der hører også det med, at frisind er omtrent præcist det samme som moralitet. Og derfor så siger jeg, at det er rent uforsvarligt af «Folkebudet», når det dag ud og dag ind forkynder den vranglære, at det er massen og mængden, den kompakte majoritet, som sidder inde med frisindet og moralen, – og at laster og fordærvelse og alskens åndeligt svineri, det er noget, som siver ud af kulturen, ligesom alle uhumskhederne siver ned til badet fra garverierne oppe i Mølledalen!
moralitet. Og derfor så siger jeg, at det er rent uforsvarligt af «Folkebudet», når det dag ud og dag ind forkynder den vranglære, at det er massen og mængden, den kompakte majoritet, som sidder inde med frisindet og moralen, – og at laster og fordærvelse og alskens åndeligt svineri, det er noget, som siver ud af kulturen, ligesom alle uhumskhederne siver ned til badet fra garverierne oppe i Mølledalen!Larm og afbrydelser.
Og endda så kan dette samme «Folkebudet» præke om, at massen og mængden skal løftes op til højere livsvilkår! Men, i pokkers skind og ben, – dersom «Folkebudet»s lære holdt stik, så vilde jo det, at løfte massen, være akkurat det samme, som at vippe den lige lukt ind i forarvtagen folkeløgn, dette, at kulturen demoraliserer. Nej, det er fordummelsen, fattigdommen, styghed over livsvilkårene, som forretter den fandens gerning! I et hus, hvor der ikke luftes og fejes gulv hver dag –; min hustru Katrine påstår, at gulvet bør skylles også; men det kan der nu disputeres om; – nå, – i et svare knapt med surstoffet i mange, mange huse her i byen, lader det til, siden hele den kompakte majoritet kan være samvittighedsløs nok til at ville bygge byens opkomst på et hængedynd af løgn og bedrag.
i pokkers skind og ben, – dersom «Folkebudet»s lære holdt stik, så vilde jo det, at løfte massen, være akkurat det samme, som at vippe den lige lukt ind i for1.utg: 166
dærvelsen! Men heldigvis så er det bare en gammel arvtagen folkeløgn, dette, at kulturen demoraliserer. Nej, det er fordummelsen, fattigdommen, styghed over livsvilkårene, som forretter den fandens gerning! I et hus, hvor der ikke luftes og fejes gulv hver dag –; min hustru Katrine påstår, at gulvet bør skylles også; men det kan der nu disputeres om; – nå, – i et HIS: 680
sligt hus, siger jeg, dér mister folk inden en 2–3 år evnen til at tænke og handle moralsk. Mangel på surstof afkræfter samvittigheden. Og det er nok svare knapt med surstoffet i mange, mange huse her i byen, lader det til, siden hele den kompakte majoritet kan være samvittighedsløs nok til at ville bygge byens opkomst på et hængedynd af løgn og bedrag.
ASLAKSEN
En så grov beskyldning må ikke udslynges mod et helt borgersamfund.
EN HERRE
Jeg henstiller til dirigenten at ta’ ordet fra taleren.
IVRIGE RØSTER
Ja, ja! Det er rigtigt! Ta’ ordet fra ham!
DOKTOR STOCKMANN
opbrusende
HOVSTAD
Det lader næsten til, at doktoren har til hensigt at ødelægge byen.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, så meget holder jeg af min fødeby, at jeg heller vil ødelægge den end se den blomstre op på en løgn.
HIS: 681
ASLAKSEN
Det er stærkt sagt.
HOVSTAD
råber under larmen
Den mand må være en borgerfiende, som kan ville ødelægge et helt samfund!
DOKTOR STOCKMANN
i stigende ophidselse
Der ligger ingen magt på, at et løgnagtigt samfund ødelægges! Det bør jævnes med jorden, siger jeg! Udryddes som skadedyr bør de, alle de, som lever i løgnen! I forpester hele landet tilslut; I bringer det derhen, at hele landet fortjener at lægges øde. Og kommer det så vidt, da siger jeg af mit fulde inderste hjerte: lad
ligger ingen magt på, at et løgnagtigt samfund ødelægges! Det bør jævnes med jorden, siger jeg! Udryddes som skadedyr bør de, alle de, som lever i løgnen! I forpester hele landet tilslut; I bringer det derhen, at hele landet fortjener at lægges øde. Og kommer det så vidt, da siger jeg af mit fulde inderste hjerte: lad 1.utg: 168
hele landet lægges øde; lad hele dette folk udryddes!
HELE MÆNGDEN
skriger
Ja, ja, ja! Han er en folkefiende! Han hader sit land! Han hader hele folket!
ASLAKSEN
Jeg er både som statsborger og som menneske dybt rystet ved hvad jeg her har måttet høre på. Doktor Stockmann har afsløret sig på en måde, som jeg aldrig havde drømt om. Jeg jeg holder for, at vi bør gi’ denne mening udtryk i en resolution. Jeg foreslår følgende: «Forsamlingen udtaler, at den anser badelægen, doktor Tomas Stockmann for en folkefiende».
statsborger og som menneske dybt rystet ved hvad jeg her har måttet høre på. Doktor Stockmann har afsløret sig på en måde, som jeg aldrig havde drømt om. Jeg HIS: 682
må desværre tiltræde den mening, som nys blev udtalt af agtværdige borgere; og jeg holder for, at vi bør gi’ denne mening udtryk i en resolution. Jeg foreslår følgende: «Forsamlingen udtaler, at den anser badelægen, doktor Tomas Stockmann for en folkefiende».Stormende hurraråb og bifald. Mange slår kreds om doktoren og piber imod ham. Fru Stockmann og Petra har rejst sig. Morten og Ejlif slås med de andre skolegutter, som også har pebet. Nogle voksne skiller dem ad.
ASLAKSEN
stiger ned
Det er bra’; på den vis går det fortere. Klip istykker –; se så, ja. (til forsamlingen) Blåt betyder nej; hvidt betyder ja. Jeg vil selv gå omkring og samle stemmerne.
Byfogden forlader salen. Aslaksen og et par andre borgere går med papirstykkerne i hatte omkring i forsamlingen.
EN HERRE
til Hovstad
Hvorledes er det fat med doktoren, De? Hvad skal en tænke om sligt?
HIS: 683
HOVSTAD
EN ANDEN HERRE
til Billing
Hør; De vanker jo der i huset. Har De mærket om manden drikker?
EN TREDJE HERRE
Nej, jeg tror heller, han er forrykt iblandt.
DEN FØRSTE HERRE
Ja, mon der ikke er nogen arvelig galskab i familjen?
EN FJERDE HERRE
Nej, det er bare pure ondskaben, er det; det er hævn over et eller andet.
BILLING
Han talte rigtignok en af dagene om gagetillæg; men det fik han da ikke.
ALLE HERRERNE
istemmer
Aha; da er det jo let at forstå!
DEN DRUKNE MAND
inde i mængden
Jeg vil ha’ en blå en, jeg! Og så vil jeg ha’ en hvid en også!
MORTEN KIIL
nærmer sig doktoren
Nå, Stockmann, ser De nu, hvad der kommer ud af sligt noget abespil?
DOKTOR STOCKMANN
Jeg har gjort min skyldighed.
DOKTOR STOCKMANN
Det hørte De jo; jeg sa’, at det var fra dem alt griseriet kom.
DOKTOR STOCKMANN
Desværre, Deres garveri er nok det allerværste.
MORTEN KIIL
Vil De sætte det på tryk i aviserne?
Han går.
HIS: 685
EN FED HERRE
går hen til Horster, hilser ikke på damerne
Nå, kaptejn, De låner altså Deres hus ud til folkefiender?
HORSTER
Jeg tænker, jeg kan gøre med min ejendom, hvad jeg vil, herr grosserer.
GROSSEREREN
Så har De vel ikke noget imod, at jeg gør det samme med min.
HORSTER
Hvad mener grossereren?
GROSSEREREN
Imorgen skal De høre fra mig.
Han vender sig og går.
ASLAKSEN
med stemmesedlerne i hånden, stiger op på forhøjningen og ringer
Mine herrer, må jeg gøre Dem bekendt med udfaldet. Med alle stemmer imod én –
HIS: 686
ASLAKSEN
Med alle stemmer imod en beskænket mands har denne borgerforsamling erklæret badelægen, doktor Tomas Stockmann for en folkefiende. (råb og bifaldstegn) Leve vort gamle hæderlige borgersamfund! (atter bifaldsråb) Leve vor dygtige og virksomme byfogd, som så lojalt har undertrykt blodets røst! (hurra) Mødet er hævet.
borgerforsamling erklæret badelægen, doktor Tomas Stockmann for en folkefiende. (råb og bifaldstegn) Leve vort gamle hæderlige borgersamfund! (atter bifaldsråb) Leve vor dygtige og virksomme byfogd, som så lojalt har undertrykt blodets røst! (hurra) Mødet er hævet.Han stiger ned.
BILLING
Leve dirigenten!
HELE MÆNGDEN
Hurra for bogtrykker Aslaksen!
DOKTOR STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
mens Petra hjælper ham frakken på
Godt. Kom, Katrine! Kom, gutter!
Han tar sin hustru under armen.
HIS: 687
DOKTOR STOCKMANN
EN GROV STEMME
Og så truer han også!
OPHIDSENDE RÅB
Lad os slå ruderne ind hos ham! Dyp ham i fjorden!
EN MAND
i mængden
Blæs i luren, Evensen! Tud, tud!
Lurtoner, piber og vilde skrig. Doktoren går med sine mod udgangen. Horster baner vej for dem.
HIS: 688
BILLING
idet han ordner sine notitser
Nej gud døde mig, om jeg vilde drikke toddy hos Stockmanns ikveld!
De forsamlede stimler mod udgangen; larmen forplanter sig udenfor; fra gaden høres råbet: «Folkefiende! Folkefiende!»
Doktor Stockmanns arbejdsværelse. Boghylder og skabe med forskellige præparater langs væggene. I baggrunden er udgang til forstuen; i forgrunden tilvenstre dør til dagligstuen. På væggen tilhøjre er to vinduer, hvori alle ruderne er knuste. Midt i værelset står doktorens skrivebord, bedækket med bøger og papirer. Værelset er i uorden. Det er formiddag.
forstuen; i forgrunden tilvenstre dør til dagligstuen. På væggen tilhøjre er to vinduer, hvori alle ruderne er knuste. Midt i værelset står doktorens skrivebord, bedækket med bøger og papirer. Værelset er i uorden. Det er formiddag.Doktor Stockmann, i slåbrok og tøfler og med kalot, står krumbøjet og rager med en paraply under et af skabene; tilsidst haler han en sten frem.
slåbrok og tøfler og med kalot, står krumbøjet og rager med en paraply under et af skabene; tilsidst haler han en sten frem.
DOKTOR STOCKMANN
taler gennem den åbne dagligstuedør
Katrine, her fandt jeg en til.
FRU STOCKMANN
inde i dagligstuen
Å, du finder visst en hel del endnu.
DOKTOR STOCKMANN
lægger stenen hen til en hob andre på bordet
FRU STOCKMANN
kommer ind
Jo, men han svarte, han vidste ikke, om han kunde komme idag.
HIS: 690
DOKTOR STOCKMANN
Du skal gerne se, han tør ikke.
FRU STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
Lad mig se. (åbner det og læser) Ja så.
FRU STOCKMANN
Hvem er det fra?
DOKTOR STOCKMANN
Fra husværten. Han siger os op.
FRU STOCKMANN
Der kan du bare se, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, ja, jeg ser det nok; de er fejge, allesammen, her i byen; intet menneske tør noget af hensyn til alle de andre mennesker.
HIS: 691
(slænger brevet på bordet) Men det kan jo være os det samme, Katrine. Nu rejser vi til den nye verden, og så –
FRU STOCKMANN
Ja men, Tomas, er det rigtig vel betænkt, dette med at rejse?
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
Å nej da; og det er de bedste du har!
En skulde aldrig ha’ sine bedste buxer på, når en er ude og strider for frihed og sandhed. Ja, jeg bryr mig ikke så stort om buxerne, skønner du; for de kan du altid snurpe sammen for mig. Men det er det, at mobben og massen vover at gå mig ind på livet, som om de var mine ligemænd, – det er det, som jeg ikke kan fordøje for min død!
mobben og massen vover at gå mig ind på livet, som om de var mine ligemænd, – det er det, som jeg ikke kan fordøje for min død!
FRU STOCKMANN
Ja, de har været svært grove imod dig her i byen, Tomas; men behøver vi da at rejse helt ud af landet for det?
DOKTOR STOCKMANN
Tror du kanske ikke plebejerne er ligeså næsevise i de andre byer som her? Å jo, du, det blir nok omtrent hip som hap. Nå, skidt; lad køterne det fri vesten heller; der
skruestikker ligesom herhjemme. Og i nødsfald så kan en jo holde sig undaf. (går henad gulvet) Dersom jeg bare vidste, hvor der
plebejerne er ligeså næsevise i de andre byer som her? Å jo, du, det blir nok omtrent hip som hap. Nå, skidt; lad køterne HU: 293
glæfse; det er ikke det værste; det værste er, at alle mennesker er parti-trælle hele landet udover. Ikke for det, – det er kanske ikke ligere i det fri vesten heller; der
HIS: 692
grasserer jo også den kompakte majoritet og den liberale offentlige mening og alt det andet djævelskab. Men forholdene er storslagne der, ser du; de kan dræbe, men de sejgpiner ikke; de klyper ikke en fri sjæl med skruestikker ligesom herhjemme. Og i nødsfald så kan en jo holde sig undaf. (går henad gulvet) Dersom jeg bare vidste, hvor der 1.utg: 180
var en urskog eller en liden sydhavsø at få købt for en billig pris –
FRU STOCKMANN
Ja men gutterne da, Tomas?
DOKTOR STOCKMANN
standser
FRU STOCKMANN
Nej men, snille Tomas, du er da også så uforsigtig i din mund.
DOKTOR STOCKMANN
Nå! Er det kanske ikke sandt, hvad jeg siger? Vender de ikke op og ned på alle begreber? Rører de ikke ret og uret sammen i én vælling? Kalder de ikke alt det for løgn, som jeg véd er sandhed? Men det aller ravgaleste er, at her går voksne liberale mennesker omkring i hobetal og indbilder både sig selv og andre, at de er frisindede! Skulde du ha’ hørt sligt, Katrine!
vælling? Kalder de ikke alt det for løgn, som jeg véd er sandhed? Men det aller ravgaleste er, at her går voksne liberale mennesker omkring i hobetal og indbilder både sig selv og andre, at de er frisindede! Skulde du ha’ hørt sligt, Katrine!
HIS: 693
Petra kommer ind fra dagligstuen.
FRU STOCKMANN
Er du alt kommen fra skolen nu?
PETRA
Ja; jeg er ble’t opsagt.
FRU STOCKMANN
Opsagt!
DOKTOR STOCKMANN
Du også!
DOKTOR STOCKMANN
Det gjorde du, min sæl, ret i!
FRU STOCKMANN
Hvem skulde da tænkt, at fru Busk var et så slet menneske!
PETRA
Å, mor, fru Busk er såmænd ikke slet; jeg så tydeligt, hvor ondt det gjorde hende. Men hun turde ikke andet, sa’ hun; og så blev jeg opsagt.
Hun turde ikke andet, hun, heller! Å, det er dejligt.
HIS: 694
FRU STOCKMANN
PETRA
Det var ikke det alene. Nu skal du bare høre, far!
DOKTOR STOCKMANN
Nå da?
PETRA
Fru Busk viste mig ikke mindre end tre breve, som hun havde fåt imorges –
DOKTOR STOCKMANN
Uden navn vel?
PETRA
Ja.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, for de tør ikke vove navnet, Katrine!
PETRA
Og i to af dem stod der, at en herre, som vanker her i huset, havde fortalt i klubben inat, at jeg havde sådanne overmåde frie meninger om forskellige ting –
DOKTOR STOCKMANN
Og det nægted du da vel ikke for?
Nej, det kan du jo vide. Fru Busk har selv så temmelig fri meninger, når vi er på tomandshånd; men da nu dette var kommet ud om mig, så turde hun ikke beholde mig.
HIS: 695
FRU STOCKMANN
Og tænk, – det er en, som vanker her i huset! Der ser du, hvad du har for din gæstfrihed, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
PETRA
åbner døren
Å, er det Dem, kaptejn Horster? Vær så god og kom ind.
KAPTEJN HORSTER
fra forstuen
Goddag. Jeg syntes, jeg måtte indom og høre hvorledes det står til.
DOKTOR STOCKMANN
ryster hans hånd
Tak; det var rigtig snildt af Dem.
PETRA
Men hvorledes slap De så hjem igen?
HIS: 696
DOKTOR STOCKMANN
Ja, er det ikke mærkeligt, De, med denne svinagtige fejgheden? Kom, her skal jeg vise Dem noget! Se, her ligger alle stenene, som de hev ind til os. Se bare på dem! Der er, min sæl, ikke mere end to ordentlige, digre kampestene i hele haugen; resten er ikke andet end puksten, – rent småpluk. Og endda så stod de derude og skråled og svor på, at de vilde slå mig fordærvet; men handling – handling – nej, det ser en ikke stort til her i byen!
min sæl, ikke mere end to ordentlige, digre kampestene i hele haugen; resten er ikke andet end puksten, – rent småpluk. Og endda så stod de derude og skråled og svor på, at de vilde slå mig fordærvet; men handling – handling – nej, det ser en ikke stort til her i byen!
HORSTER
Det var nu også det bedste for Dem dennegang, herr doktor.
DOKTOR STOCKMANN
Visst var det så. Men det er ærgerligt alligevel; for kommer det engang til et alvorligt, landsvigtigt håndgemæng, så skal De se, den som en saueflok, kaptejn Horster. Det er det, som er så sørgeligt at tænke på; det gør mig så inderlig ondt –. Nej, men for fanden, – igrunden så er det jo bare dumheder, dette her. Har de sagt, at jeg er en folkefiende, så lad mig være en folkefiende da.
landsvigtigt håndgemæng, så skal De se, den 1.utg: 185
offentlige mening vil være for at ta’ benene på nakken, og så sætter den kompakte majoritet tilskogs som en saueflok, kaptejn Horster. Det er det, som er så sørgeligt at tænke på; det gør mig så inderlig ondt –. Nej, men for fanden, – igrunden så er det jo bare dumheder, dette her. Har de sagt, at jeg er en folkefiende, så lad mig være en folkefiende da.
DOKTOR STOCKMANN
HIS: 697
PETRA
Pyt; du skal bare le af dem, far.
HORSTER
Folk kommer nok engang på andre tanker, herr doktor.
FRU STOCKMANN
Ja, Tomas, det kan du være så sikker på, som du står her.
HORSTER
Hm, – det var egentlig det, jeg kom for at tale med Dem om –
DOKTOR STOCKMANN
Nå, er der kommet noget ivejen med skibet?
PETRA
De er da vel ikke ble’t opsagt?
HORSTER
smiler
Jo, jeg er rigtignok det.
PETRA
De også.
HIS: 698
FRU STOCKMANN
Der ser du bare, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
Og det for sandhedens skyld! Å, dersom jeg havde kunnet tænkt mig noget sligt –
DOKTOR STOCKMANN
HORSTER
Han er ellers ganske retsindig; og han sa’ selv, han vilde gerne ha’ beholdt mig, hvis han bare turde –
DOKTOR STOCKMANN
Det var et sandt ord af den hædersmand! Et parti, det er ligesom en kødkværn, det; det maler alle hoderne sammen til en grød; og derfor så blir de også grødhoder og kødhoder, alle ihob!
FRU STOCKMANN
Nej, men Tomas da!
Havde De bare ikke fulgt os hjem, så kanske ikke det var kommet så vidt.
HORSTER
Jeg angrer ikke på det.
PETRA
rækker ham hånden
Tak for det!
HORSTER
til doktoren
Og så var det det, jeg vilde sige, at når De endelig vil rejse, så har jeg tænkt på et andet råd –
DOKTOR STOCKMANN
Det var bra’; bare vi kan komme fort afsted –
FRU STOCKMANN
Hys; banked det ikke?
PETRA
Det er visst onkel.
DOKTOR STOCKMANN
Aha! (råber) Kom ind!
FRU STOCKMANN
Snille Tomas, lov mig nu endelig –
Byfogd Stockmann kommer fra forstuen.
HIS: 700
DOKTOR STOCKMANN
Nej, nej; kom du bare.
BYFOGDEN
Men jeg ønsked at tale med dig under fire øjne.
FRU STOCKMANN
Vi skal gå ind i dagligstuen sålænge.
HORSTER
Og jeg vil komme igen siden.
DOKTOR STOCKMANN
Nej, gå De ind med, kaptejn Horster; jeg må få vide nærmere besked –
HORSTER
Ja, ja, så venter jeg da.
Han følger fru Stockmann og Petra ind i dagligstuen.
Byfogden siger intet men skotter mod vinduerne.
DOKTOR STOCKMANN
Så? Da syntes jeg s’gu det var varmt nok.
HIS: 701
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
Har du ellers noget særdeles at sige mig?
DOKTOR STOCKMANN
Er jeg opsagt?
BYFOGDEN
Ja, fra dags dato. (lægger brevet på bordet) Det gør os ondt; men – rent ud sagt – vi turde ikke andet for den almene opinions skyld.
DOKTOR STOCKMANN
smiler
Turde ikke? Det ord har jeg hørt før idag.
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
Fanden ivold med praxisen! Men hvoraf ved du det så visst?
BYFOGDEN
HIS: 702
DOKTOR STOCKMANN
Nej, nej; det tviler jeg ikke på. Men hvad så?
BYFOGDEN
Hvis jeg måtte gi’ dig et råd, så skulde det være det, at du fraflytted stedet for nogen tid –
DOKTOR STOCKMANN
Ja, jeg tænker netop så småt på at fraflytte stedet.
BYFOGDEN
Kanske; sletikke ganske umuligt.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, men den offentlige mening da? I tør jo ikke for den offentlige menings skyld.
BYFOGDEN
Opinionen er en overmåde variabel ting. Og, oprigtig talt, det er os af særdeles vigtighed at få en sådan indrømmelse fra din hånd.
DOKTOR STOCKMANN
HIS: 703
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
Tør jeg ikke! Der er bare en eneste ting i verden, som en fri mand ikke tør; og ved du, hvad det er?
BYFOGDEN
Nej.
DOKTOR STOCKMANN
BYFOGDEN
HIS: 704
DOKTOR STOCKMANN
Hvad mener du med det?
BYFOGDEN
BYFOGDEN
DOKTOR STOCKMANN
BYFOGDEN
For det første er det nu ikke smuler, her er tale om. Garvermester Kiil er en temmelig formuende mand.
DOKTOR STOCKMANN
Det har jeg aldrig havt en anelse om –!
BYFOGDEN
Hm, – virkelig ikke? Du har altså heller ikke en anelse om, at en ikke ubetydelig del af hans formue skal tilfalde dine børn, således at du og din hustru skal nyde renterne for livstid. Har han ikke sagt dig det?
HIS: 705
DOKTOR STOCKMANN
BYFOGDEN
Jeg har det fra en aldeles pålidelig kilde.
DOKTOR STOCKMANN
Nej, herregud, så blir jo Katrine sikret, – og børnene også! Det må jeg da rigtignok fortælle – (råber) Katrine, Katrine!
BYFOGDEN
holder ham tilbage
Hys, sig ikke et ord endnu!
DOKTOR STOCKMANN
Ingen ting, du; gå bare ind igen.
Fru Stockmann lukker.
DOKTOR STOCKMANN
driver om på gulvet
Sikret! Nej, tænk, – de er sikret allesammen! Og det for livstid! Det er dog en velsignet følelse at vide sig sikret!
BYFOGDEN
HIS: 706
DOKTOR STOCKMANN
BYFOGDEN
studser og ser forskende på ham
Aha, dette kaster lys over adskilligt.
DOKTOR STOCKMANN
Hvilket adskilligt?
BYFOGDEN
BYFOGDEN
De var altså ikke andet, end et aftalt vederlag for denne gamle hævnsyge Morten Kiils testamente.
DOKTOR STOCKMANN
næsten målløs
Mellem os er det forbi. Din afsked er uigenkaldelig; – for nu har vi våben imod dig.
Han går.
HIS: 707
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
i dagligstuedøren
Hys, hys da, Tomas!
Morten Kiil kommer ind. Doktoren lukker døren efter ham.
DOKTOR STOCKMANN
Nå, hvad er det så? Sæt Dem ned.
MORTEN KIIL
Ikke sidde. (ser sig om) Her ser pent ud hos Dem idag, Stockmann.
MORTEN KIIL
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det har jeg.
HIS: 708
MORTEN KIIL
Kan tænke mig det. (banker sig på brystet) Men ved De, hvad det er for noget, jeg har her?
DOKTOR STOCKMANN
Det er vel også en fin samvittighed, håber jeg.
MORTEN KIIL
Pyt! Nej, det er noget, som er bedre end som så.
DOKTOR STOCKMANN
ser forundret på ham
Aktier i badeanstalten?
MORTEN KIIL
De var ikke vanskelige at få idag.
DOKTOR STOCKMANN
Og De har været ude og købt –?
DOKTOR STOCKMANN
Men, kære svigerfar, – så fortvilet, som det står til med badet nu –!
HIS: 709
DOKTOR STOCKMANN
Ja, De ser jo selv, jeg gør alt, hvad jeg kan; men –. Folk er jo gale her i byen!
MORTEN KIIL
DOKTOR STOCKMANN
Desværre, det blir De s’gu’ nok nødt til.
MORTEN KIIL
Nej tak. Jeg holder på mit gode navn og rygte. Folk kalder mig for «grævlingen», har jeg hørt sige. En grævling, det er jo en slags gris, det; men det skal de aldrig i verden få ret i. Jeg vil leve og dø som et rensligt menneske.
MORTEN KIIL
De skal gøre mig ren, Stockmann.
DOKTOR STOCKMANN
Jeg!
MORTEN KIIL
Ved De, hvad det er for penge, jeg har købt disse her aktierne for? Nej, det kan De ikke vide; men nu skal jeg sige Dem det. Det er de penge, som Katrine og Petra og smågutterne skal har nu lagt mig lidt tilbedste alligevel, ser De.
HIS: 710
ha’ efter mig. Ja, for jeg har nu lagt mig lidt tilbedste alligevel, ser De.
DOKTOR STOCKMANN
bruser op
Og så går De hen og tar Katrines penge til sligt!
MORTEN KIIL
Ja, de pengene står nu i badet allesammen. Og nu vil jeg rigtig se, om De er så binde – pine – gal alligevel, Stockmann. Lar De endnu komme dyr og sligt stygt noget fra mit garveri, så er det akkurat det samme, som at skære brede remmer af Katrines hud, og af Petras også, og af smågutternes; men det gør ingen skikkelig husfar, – hvis han ikke er en gal mand da.
skære brede remmer af Katrines hud, og af Petras også, og af smågutternes; men det gør ingen skikkelig husfar, – hvis han ikke er en gal mand da.
MORTEN KIIL
Så rent ravruskende gal er De vel ikke, når det gælder kone og børn.
DOKTOR STOCKMANN
standser foran ham
DOKTOR STOCKMANN
driver urolig omkring
HIS: 711
MORTEN KIIL
vejer tegnebogen i hånden
Holder De på med den galskaben, så er de ikke stort værd, disse her.
Han stikker tegnebogen i lommen.
DOKTOR STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
Ja, eller til at gøre dem uskadelige.
DOKTOR STOCKMANN
Å, snak, snak! – Men alle folk siger jo, at det bare er en indbildning. Kan det så ikke være en indbildning da! Lad dem ha’ det så godt! Har ikke de uvidende tranghjertede køtere skældt mig ud for en folkefiende; – og så var de færdig at rive klæ’rne af kroppen på mig også!
MORTEN KIIL
Og så alle ruderne, som de har slåt istykker for Dem da!
DOKTOR STOCKMANN
Ja, og så dette her med pligter imod familjen! Det må jeg snakke med Katrine om; hun er så nøje inde i de sager.
HIS: 712
MORTEN KIIL
MORTEN KIIL
DOKTOR STOCKMANN
Og hvad får så Katrine?
Døren til forstuen blir åbnet. Redaktør Hovstad og bogtrykker Aslaksen kommer tilsyne derude.
MORTEN KIIL
Nej se de to dér!
HOVSTAD
Ja såmænd gør vi så.
MORTEN KIIL
hvisker
Ja eller nej – inden klokken to.
ASLAKSEN
med et øjekast til Hovstad
Aha!
Morten Kiil går.
DOKTOR STOCKMANN
Nå, hvad er det så De vil mig? Gør det kort.
HOVSTAD
Jeg kan godt begribe, at De har imod os for vor holdning under mødet igår –
DOKTOR STOCKMANN
Og det kalder De holdning? Jo, det var en dejlig holdning! Jeg kalder det holdningsløst, kærringagtigt –. Fy for fanden!
HOVSTAD
Kald det for hvad det så skal være; men vi kunde ikke andet.
DOKTOR STOCKMANN
De turde vel ikke andet? Er det ikke så?
HIS: 714
ASLAKSEN
Men hvorfor lod De ikke et lidet ord falde i forvejen? Bare sligt et lidet vink til herr Hovstad eller mig.
DOKTOR STOCKMANN
Et vink? Om hvad?
DOKTOR STOCKMANN
Jeg forstår Dem aldeles ikke.
ASLAKSEN
Må jeg spørge, – går ikke Deres svigerfar omkring i byen og køber op alle badeaktierne?
ASLAKSEN
Det havde været klogere, om De havde fåt en anden til at gøre det, – en, som ikke stod Dem fuldt så nær.
HIS: 715
HOVSTAD
DOKTOR STOCKMANN
ser frem for sig; et lys synes at gå op for ham og han siger som himmelfalden
Kan sligt være tænkeligt? Kan sligt noget gøres?
ASLAKSEN
smiler
Det viser sig jo, at det kan gøres. Men det bør helst gøres fint, skønner De.
HOVSTAD
Og så bør der helst være flere med om det; for det er jo altid så, at ansvaret mindsker for den enkelte, når han har andre med sig.
ASLAKSEN
Det kan herr Hovstad bedst –
HOVSTAD
Nej, sig De det, Aslaksen.
ASLAKSEN
Nå ja, det er det, at nu, da vi ved, hvorledes det hele hænger sammen, så tror vi nok, at vi tør stille «Folkebudet» til Deres rådighed.
HIS: 716
DOKTOR STOCKMANN
Nu tør De det? Men den offentlige mening da? Frygter De ikke for, at der vil rejse sig en storm imod os?
HOVSTAD
Vi får se at ride stormen af.
Og så får doktoren se at være kvik i vendingen. Så fort Deres angreb har gjort sin nytte –
DOKTOR STOCKMANN
Så fort min svigerfar og jeg har fåt aktierne ihænde for en billig pris, mener De –?
Det er vel nærmest videnskabelige hensyn, som driver Dem til at bli’ den styrende ved badet.
DOKTOR STOCKMANN
Forstår sig; det var af videnskabelige hensyn, at jeg fik han gamle grævlingen til at gå med på dette her. Og så flikker vi lidt på vandledningen og roder lidt op i stranden uden at det koster bykassen en halv krone. Tror De ikke, det går? Hvad?
HOVSTAD
Jeg tænker det, – når De har «Folkebudet» med Dem.
ASLAKSEN
I et frit samfund er pressen en magt, herr doktor.
HIS: 717
DOKTOR STOCKMANN
Ja vel; og det er jo den offentlige mening også; og De, herr Aslaksen, De tar da vel husejerforeningen på Deres samvittighed?
ASLAKSEN
Både husejerforeningen og mådeholdsvennerne. Vær tryg for det.
DOKTOR STOCKMANN
Men, mine herrer –; ja, jeg skammer mig ved at spørge om det; men, – hvad vederlag –?
Helst vilde vi jo hjælpe Dem for rent ingenting, kan De skønne. Men «Folkebudet» står på svage fødder; det vil ikke rigtig gå; og at standse bladet nu, da her er så mangt at virke for i den store politik, det vilde jeg så inderlig nødig.
DOKTOR STOCKMANN
Forstår sig; det måtte jo falde svært hårdt for en folkeven som De. (bruser ud) Men jeg er en folkefiende, jeg! (farer om i værelset) Hvor har jeg kæppen henne? Hvor fanden har jeg kæppen?
HOVSTAD
Hvad skal det sige?
ASLAKSEN
De vil da vel aldrig –?
Og hvis jeg nu ikke gav Dem en eneste øre af alle mine aktier? Mynten sidder ikke løs hos os rige folk, må De huske på.
HOVSTAD
Og De må huske på, at den sag med aktierne kan fremstilles på to måder.
DOKTOR STOCKMANN
HOVSTAD
Det er efter naturens lov; ethvert dyr vil livnære sig.
ASLAKSEN
En får ta’ føden, hvor en kan finde den, skønner De.
DOKTOR STOCKMANN
HOVSTAD
De vil da ikke forgribe Dem på os!
ASLAKSEN
Tag Dem ivare med den paraplyen!
HIS: 719
DOKTOR STOCKMANN
Ud af vinduet med Dem, herr Hovstad!
HOVSTAD
ved forstuedøren
Er De rent forrykt!
ASLAKSEN
løber rundt om skrivebordet
Mådehold, herr doktor; jeg er en svagelig mand; jeg tåler så lidet – (skriger) Hjælp, hjælp!
Fru Stockmann, Petra og Horster kommer fra dagligstuen.
FRU STOCKMANN
Men gud bevare mig, Tomas, hvad er her på færde!
DOKTOR STOCKMANN
svinger paraplyen
Hop ud, siger jeg! Ned i rendestenen!
Han skynder sig ud gennem forstuen.
ASLAKSEN
rådvild
Den, som bare kendte de lokale forholde – (smutter ud gennem dagligstuen)
HIS: 720
FRU STOCKMANN
holder på doktoren
Men så styr dig da, Tomas!
FRU STOCKMANN
Men hvad var det da, de vilde dig?
DOKTOR STOCKMANN
Det skal du få vide siden; nu har jeg andre ting at tænke på. (går til bordet og skriver på et visitkort) Se her, Katrine; hvad står her?
FRU STOCKMANN
Tre store Nej; hvad er det?
DOKTOR STOCKMANN
Petra går med kortet ud gennem forstuen.
DOKTOR STOCKMANN
FRU STOCKMANN
Ja men vi rejser jo, Tomas.
HIS: 721
Petra kommer tilbage.
PETRA
Besørget.
DOKTOR STOCKMANN
Godt. – Rejser, siger du? Nej så pine død om vi gør; vi blir, hvor vi er, Katrine!
PETRA
Blir vi!
FRU STOCKMANN
Her i byen?
DOKTOR STOCKMANN
HORSTER
Det skal De få hos mig.
DOKTOR STOCKMANN
Kan jeg det?
HORSTER
Ja, det kan De så godt; jeg har rum nok, og jeg er jo næsten aldrig hjemme.
PETRA
Tak!
DOKTOR STOCKMANN
ryster hans hånd
Tak, tak! Så er altså den sorg slukt. Og så tar jeg fat for alvor endnu i denne dag. Å, her blir en uendelighed at rode op i, Katrine! Men det er bra’, at jeg nu får tiden så ganske til min rådighed; ja, for se her; jeg er opsagt fra badet, skal du vide –
FRU STOCKMANN
sukker
Ak ja, det vented jeg jo.
DOKTOR STOCKMANN
– og så vil de ta’ min praxis fra mig også. Men lad dem det! Fattigfolk beholder jeg ialfald, – de, som ingenting betaler; og herregud, det er jo dem, som mest trænger til mig også. Men høre på mig skal de, pine død, få lov til; jeg skal præke for dem både i tide og i utide, som der står skrevet etsteds.
i tide og i utide, som der står skrevet etsteds.
FRU STOCKMANN
Men, snille Tomas, jeg synes, du har set, hvad det nytter at præke.
Du er virkelig løjerlig, Katrine. Skulde jeg kanske la’ mig slå af marken af den offentlige mening og den kompakte majoritet og sligt noget djævelskab? Nej tak, du! Og det, jeg vil, det er jo så simpelt og grejt og ligetil. Jeg vil bare få banket ind i hodet på køterne, at de liberale er de fri mænds lumskeste fiender, – at parti-programmerne vri’er halsen om på alle
simpelt og grejt og ligetil. Jeg vil bare få banket ind i hodet på køterne, at de liberale er de fri mænds lumskeste fiender, – at parti-programmerne vri’er halsen om på alle HIS: 723
unge levedygtige sandheder, – at hensigtsmæssigheds-hensynene vender op og ned på moral og retfærdighed, så at det blir rent grueligt at leve her HU: 311
tilslut. Ja, synes ikke De, kaptejn Horster, at jeg måtte kunne få folk til at begribe det?
HORSTER
Kan gerne være; jeg skønner mig ikke rigtig på sligt.
DOKTOR STOCKMANN
Jo, ser De, – nu skal De høre! Det er parti-høvdingerne, som må udryddes. For en parti-høvding er ligesom en ulv, ser De, – han er ligesom en forslugen gråbén; – han behøver så og så mange stykker småfæ om året, hvis han skal bestå. Se nu bare Hovstad og Aslaksen! Hvor mange småfæ gør ikke de ende på; eller de skamferer dem og river dem fordærvet, så de aldrig blir til andet end husejere og abonnenter på «Folkebudet»! (sætter sig halvt op på bordet) Nej, kom her, du Katrine, – se, hvor
gråbén; – han behøver så og så mange stykker småfæ om året, hvis han skal bestå. Se nu bare Hovstad og Aslaksen! Hvor mange småfæ gør ikke de ende på; eller de skamferer dem og river dem fordærvet, så de aldrig blir til andet end husejere og abonnenter på «Folkebudet»! (sætter sig halvt op på bordet) Nej, kom her, du Katrine, – se, hvor 1.utg: 216
vakkert solen falder ind idag. Og så den velsignede friske vårluft, som jeg har fåt ind til mig.
FRU STOCKMANN
Ja, når vi bare kunde leve af solskin og vårluft, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
HIS: 724
PETRA
Å, tænk ikke på det, far; du har tiden for dig. – Nej se, der er alt gutterne.
Ejlif og Morten kommer ind fra dagligstuen.
MORTEN
Nej; men vi slo’s med de andre i frikvarteret –
EJLIF
Det er ikke sandt; det var de andre, som slo’s med os.
MORTEN
Ja, og så sa’ herr Rørlund, at det var bedst vi blev hjemme i nogen dage.
Nu har jeg det! Nu har jeg det, min sæl! I skal aldrig sætte jer fod i skolen mere!
FRU STOCKMANN
Nej men, Tomas –
DOKTOR STOCKMANN
Aldrig, siger jeg! Jeg vil selv lære jer op; – ja, det vil sige, I skal ikke lære nogen guds skabte ting –
HIS: 725
MORTEN
Hurra!
DOKTOR STOCKMANN
– men jeg vil få jer til at bli’ fri, fornemme mænd. – Hør, det må du hjælpe mig med, Petra.
PETRA
Ja, far, det kan du lide på.
DOKTOR STOCKMANN
DOKTOR STOCKMANN
MORTEN
Jo, far, dem kender jeg mange af!
DOKTOR STOCKMANN
Så er det bra’; få fat på nogen stykker til mig. Jeg vil experimentere med køterne for én gangs skyld; der kan sidde mærkværdige hoder på dem iblandt.
HIS: 726
DOKTOR STOCKMANN
Ejlif ser noget betænkelig ud; Morten hopper og råber hurra.
FRU STOCKMANN
Ak, bare det ikke blir disse her gråbenene, som jager dig, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
Er du rent gal, Katrine! Jage mig! Nu, da jeg er byens stærkeste mand!
DOKTOR STOCKMANN
Ja, jeg tør sige så stort et ord, at nu er jeg en af de stærkeste mænd i hele verden.
DOKTOR STOCKMANN
sænker stemmen
Hys; I skal ikke tale om det endnu; men jeg har gjort en stor opdagelse.
FRU STOCKMANN
Nu igen?
HIS: 727
DOKTOR STOCKMANN
Ja visst, ja visst! (samler dem om sig og siger fortrolig) Sagen er den, ser I, at den stærkeste mand i verden, det er han, som står mest alene.
FRU STOCKMANN
smiler og ryster på hodet
Å du Tomas –!
PETRA
trøstig, griber hans hænder
Far!
